Konfekt med lakrids og hvid chokolade

30 min
Konfekt med lakrids og hvid chokolade

Hjemmelavet konfekt formet som marcipanjuletræer. Lav de fineste små stykker julekonfekt med den perfekte kombination af lakrids, citron og hvid chokolade. De er dekorative og den perfekte konfekt til julebordet eller som en fin hjemmelavet gave.

Ingredienser

200 g Marcipan
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
2 tsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Knust rålakrids
150 g Hvid chokolade

Pynt

Finthakkede grønne usaltede pistacienødder

Sådan gør du

  • Ælt marcipan, citronskal, -saft og lakridspulver godt sammen. Rul det ud til en rektangel (ca. 8 x 16 cm) og 1½ cm tyk. Stil den tildækket på køl i mindst 15 min.
  • Del marcipanen på langs og skær ca. 16 juletræer af de 2 strimler - foden af juletræet skal være ca. 3 cm.
  • Hak chokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad. Dyp hurtigt juletræerne og pynt med pistacienødder. Lad dem stivne ved stuetemperatur på bagepapir.

Opbevar konfekten tørt og køligt i en lukket beholder.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7520 kJ / 1797 kcal

Næringsindhold pr. 100g

2066 kJ / 494 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 6,6 % 8 g
Kulhydrat: 41,8 % 50,8 g
Fedt: 51,6 % 28,8 g
https://www.arla.dk/opskrifter/konfekt-med-lakrids-og-hvid-chokolade/