Lammebov med ramsløg

Lammebov med ramsløg

60+ min
Langtidsstegt lammebov med smagen af forår, hvilket gør den til et oplagt valg til påskefrokosten. Når først lammeboven er fyldt med ramsløg, så passer stegen sig selv i ovnen - og der er god tid til at forberede den syrlige og knasende agurkesalat. Den langtidsstegte lam bliver mør og saftig - og sammen med agurkesalaten, de nye kartofler og stegesky har du et fantastisk måltid. Til påske eller enhver anden dejlig forårsdag.
https://www.arla.dk/opskrifter/lammebov-med-ramslog/

Sådan gør du

Stegetid:

Ca. 3 timer ved 150° - traditionel ovn.

Lammebov
  • Hak ⅓ af ramsløgene fint og resten groft. Rids skindsiden af lammeboven.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og brun boven på skindsiden i ca. 3 min., til skindet er gyldent.
  • Læg boven med skindsiden nedad på et spækbræt. Fordel de grofthakkede ramsløg, citronskal, salt og peber på kødet.
  • Fold boven sammen og bind den stramt med bomuldssnor. Kom boven i en stegepose, luk og prik et lille hul i posen. Steg lammeboven, i ovnens bradepande, midt i ovnen.
Agurkesalat
  • Kom citronsaft, sukker og salt i en lille gryde. Kog blandingen ved kraftig varme i ca. 3 min. Lad blandingen køle lidt af og hæld den i en skål.
  • Skær agurken i lange tynde strimler med en kartoffelskræller. Kassér de inderste kerner af agurken.
  • Vend agurkestrimlerne i den lune lage sammen med peberkorn. Lad agurkesalaten trække på køkkenbordet i mindst ½ time.
  • Del osten i mindre stykker og fordel den på agurkesalaten lige inden serveringen.
  • Hæld skyen fra stegeposen i en gryde gennem en sigte. Skum fedtet af, tilsæt de finthakkede ramsløg og bring skyen i kog. Smag til.
  • Skær lammekødet i skiver og anret i et fad. Servér agurksalat, nye kartofler og stegesky hertil.
Energiindhold for hele retten:

14813 kJ / 3540 kcal

Næringsindhold pr. 100g

393 kJ / 94 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 25,9 % 6 g
Kulhydrat: 32,2 % 7,4 g
Fedt: 41,9 % 4,4 g
Relateret video
Hvordan koger man nye kartofler

Se her hvordan du koger nye kartofler. Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du nænsomt koger nye kartofler - så smag og konsistens giver den helt rigtige smag af sommer.

Ingredienser

Lammebov
75 g Rensede blade af ramsløg
1 Udbenet lammebov
15 g Smør
1½ spsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Bomuldssnor
1 Stegepose (str. stor)
Agurkesalat
1 dl Friskpresset citronsaft
5 spsk Sukker
½ tsk Groft salt
3 Agurker (ca. 1 kg)
½ spsk Grofthakkede rosa peberkorn
100 g Salatost
Tilbehør
1½ kg Kogte nye kartofler