Nachos med kylling

Nachos med kylling

45 min
Nachos er normalt noget vi spiser som en snack, enten hjemme eller måske på café. Vi har valgt at gøre nachos med kylling til et helt måltid, så du udover de lækre majschips med smeltet ost også får både grillet, marineret kylling og grøntsager. Vores version af nachos med kylling er dejlig aftensmad, som forhåbentlig gør hele familien glade og tilfredse.
https://www.arla.dk/opskrifter/nachos-med-kylling/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 10 min. ved 225° - varmluft.

Gratinering:

3-4 min. ved 225° - varmluft.

Kylling
  • Lad en grillpande blive godt varm. Grill kyllingefileterne i ca. 12 min. - vend dem af og til.
  • Tag kødet op og riv det fra hinanden med 2 gafler.
  • Bland tomatketchup, honning, eddike, paprika og salt. Vend kyllingekødet i marinaden og kom det i et ovnfast fad (ca. 6 x 18 x 28 cm).
Fyld
  • Bland bønnerne i kyllingekødet.
  • Fordel peberfrugter, majskerner og løg i fadet - gem lidt til pynt.
  • Drys halvdelen af de røde chili på grøntsagerne sammen med revet cheddar. Bag retten midt i ovnen.
Topping
  • Tag fadet ud efter ca. 10 min. og fordel chips og resten af den revne cheddar herpå.
  • Gratiner nachos med kylling, til osten er smeltet og lige begynder at blive gylden.
  • Pynt med peberfrugt, majs, rødløg, chiliringe og koriander og server straks sammen med salsa og iskold cremefraiche eller guacamole.

Du kan evt. skifte den ene spsk mild paprika ud med røget paprika - 2 spsk røget paprika bliver lige i overkanten, med mindre du er meget vild med smagen.

Energiindhold for hele retten:

12336 kJ / 2948 kcal

Næringsindhold pr. 100g

568 kJ / 136 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 22,1 % 7,4 g
Kulhydrat: 34,5 % 11,5 g
Fedt: 43,4 % 6,7 g
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Kylling
300 g Kyllingefilet
1 dl Tomatketchup
1 spsk Flydende honning
2 spsk Eddike, fx lagereddike
2 spsk Mild paprika
1 tsk Groft salt
Fyld
1 dåse Afdryppede, skyllede sorte bønner (ca. 240 g)
2 Røde peberfrugter i tynde strimler (ca. 300 g)
150 g Kogte majskerner
2 Rødløg i tynde strimler (ca. 150 g)
2 Røde chilipebre i ringe
50 g Revet cheddarost
Topping
150 g Tortillachips med salt
125 g Revet cheddarost
Tilbehør
1 bundt Frisk koriander
1½ dl Tomatsalsa
2½ dl Creme fraiche eller guacamole