Pain au chocolat

Pain au chocolat

60+ min
Ikke helt en kage og ikke helt et brød. De franske "chocoladebrød" kan lidt af det hele, og så er de bare vildt lækre.
https://www.arla.dk/opskrifter/pain-au-chocolat/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 18 min ved 200° - varmluft.

  • Rør melet sammen med de øvrige ingredienser på en røremaskine - ca. 5 min. Det er vigtigt ikke at røre for længe, da dejen så bliver for varm.
  • Vend smørret i mel og bank det ud til en flad plade, ca 10 x 20 cm på et meldrysset bord. Sæt det på køl i ca. 10 min.
  • Rul imens wienerbrødsdejen ud, på et meldrysset bord, til en firkant på ca. 20 x 45 cm.
  • Læg den kolde smørplade i midten, og luk dejen omkring smørret.
  • Rul igen dejen ud, til ca. 20 x 45 cm. Uden at trykke for hårdt, så smør og dej forbliver adskilt i lag.
  • Fold ⅓ af dejen over midten og gentag med den anden ⅓. Du har nu de første 3 lag i wienerbrødsdejen.
  • Gentag 2 gange. Husk ikke at trykke for hårdt, så smør og dej forbliver adskilt i lag. Stil dejen tildækket på køl i ca. 15 min. mellem hver udrulning. Du har nu 27 lag.
  • Rul nu dejen ud til en firkant på ca. 40 x 60 cm. Og del dejen på den lange led.
  • Skær hver del ud til 4 firkanter. Og del hver firkant, så du ialt har 16 rektangler.
  • Læg 1 spsk af chokoladen ca. 1 cm fra kanten i den smalle ende. Rul dejen omkring. Kom endnu 1 spsk af chokoladen på og rul din pain au chocolat færdig.
  • Afslut så spidsen vender nedad mod bagepladen.
  • Fordel dine pain au chocolat på to bageplader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ca. 45 min.
  • Pensl med æg og bag dem midt i ovnen.

Hvis der under rulningen er luftbobler i dejen, så prik hul i dem, så luften kan komme ud.

Pas på ikke at trække for meget i dejen under udrulning. Du risikerer at trække hul mellem lagene.

Læg hvedemelet i fryseren mindst 2 timer inden du skal bruge det.

Frys dine croissanter når de er færdige med at hæve. Optø croissanterne inden de bages.

Energiindhold for hele retten:

19716 kJ / 4712 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1465 kJ / 350 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 7,1 % 6,1 g
Kulhydrat: 45 % 38,8 g
Fedt: 47,9 % 19 g
Mere inspiration

Lækkert dansk hjemmelavet wienerbrød til morgenbordet.

Spandauer
60+ min
Spandauer
(12)

Ingredienser

450 g Hvedemel, iskoldt
2½ dl Mælk
1 Æg
25 g Gær
2 tsk Sukker
1½ tsk Fint salt
250 g Koldt smør
50 g Hvedemel iskoldt
100 g Hvedemel til udrulning, iskoldt
1 Sammenpisket æg til pensling
100 g Grofthakket mørk chokolade