Persillesovs

Persillesovs

15 min
Persillesovs er en af de gode gamle klassikere, som stadig går sin sejrsgang. Denne opskrift på persillesovs er nem og smager fantastisk. Klassisk opbagt persillesovs med masser af smør er godt, men mindre kan gøre det - prøv bare denne opskrift. Opvarmet persillesovs er også en mulighed, hvis du har noget tilovers fra i går. Så længe du sørger for god hygiejne og at sovsen er kogt igennem, kan du nyde hjemmelavet persillesovs til de både nye og gamle kartofler - til rødspætter, flæsk og fiskefrikadeller.
https://www.arla.dk/opskrifter/persillesovs/

Sådan gør du

Persillesovs
  • Rør mel og lidt af fløden sammen i en lille, tykbundet gryde. Rør resten af fløden i sammen med bouillonen.
  • Bring sovsen i kog under omrøring og kog den ved svag varme i ca. 5 min. - rør af og til.
  • Tilsæt smør, persille, salt og peber, lige inden serveringen.
  • Bring i kog, smag til og kom persillesovsen i en skål.

Du kan udskifte bouillon og madlavningsfløde med mælk - eller du kan lave sovsen med ren fløde - det er kun et spørgsmål om, hvad du kan lide. Smag til med mere salt, hvis du undlader bouillon.

Du skal ikke snydes for opskriften på vores nationalret Stegt flæsk med persillesovs.

Energiindhold for hele retten:

1972 kJ / 471 kcal

Næringsindhold pr. 100g

351 kJ / 84 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,3 g
Protein: 11 % 2,3 g
Kulhydrat: 32 % 6,6 g
Fedt: 57 % 5,4 g
Mere inspiration

Server fx fiskefrikadeller, gulerodssalat og kogte kartofler til din persillesovs.

Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Persillesovs
2½ spsk Hvedemel
2½ dl Madlavningsfløde
2½ dl Grøntsagsbouillon
10 g Smør
1½ dl Hakket kruspersille
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber