Porchetta i ovn

Porchetta i ovn

60+ min
Porchetta i ovn er inspireret af den italienske rullesteg "La porchetta" . Her er opskriften på en sprød og saftig steg, der minder om en dansk flæskesteg. Porchetta i ovn er fyldt med ost, abrikoser, soltørrede tomater og friske krydderier, og den ser både flot ud og smager godt. Porchetta i ovn kan serveres som kødet på en buffet - eller som hovedret med forskelligt tilbehør efter sæson.
https://www.arla.dk/opskrifter/porchetta-i-ovn/

Sådan gør du

Stegetid:

2½ - 3 timer ved 150° - traditionel ovn.

Porchetta
  • Læg griseslaget med skindet opad og rids det med en skarp kniv, ca. 1 cm ridser. Pas på ikke at skære igennem skindet og ned i kødet. Hvis man spørger pænt, er det et job slagteren med glæde påtager sig!
  • Gnid 1 spsk salt på skindet, vend slaget om og drys kødet med ½ spsk salt og friskkværnet peber.
  • Fordel de øvrige ingredienser jævnt ud over kødet, men flest i den tykke ende, som rulles inderst.
  • Rul griseslaget med det ridsede skind yderst, og bind stegen 4-5 steder med bomuldssnoren.
  • Stil porchettaen på en rist over en bradepande og steg den midt i ovnen. Vend stegen jævnligt, så den får en pæn stegeflade hele vejen rundt - ca. hver halve time.
  • Efter 2½ - 3 timer skal stegen have en kernetemperatur på 65° til 70°. Skru ovnen op til 225° og steg porchettaen yderligere ca. 15 min. - til sværene er sprøde.
  • Lad stegen trække i ca. 15 min. inden den skæres i skiver og serveres.

Porchettaen smager dejligt til fx en salat af grønkål med æble og jordskokker eller rødkålssalat med appelsin, valnød og salatost, glaserede kartofler og rodfrugter.

Resterne kan anvendes til lækre flæskestegsburgere.

Energiindhold for hele retten:

23214 kJ / 5548 kcal

Næringsindhold pr. 100g

916 kJ / 219 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 32 % 17,2 g
Kulhydrat: 3,5 % 1,9 g
Fedt: 64,5 % 16 g
Mere inspiration

Næsten samme kødstykke - men alligevel helt anderledes.

Relateret video
Perfekte brunede kartofler

Få inspiration til hvordan du laver perfekte brunede kartofler med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

Porchetta
1 Griseslag (ca. 2 kg)
1½ spsk Groft salt
Friskkværnet peber
75 g Tørrede abrikoser i tynde strimler
4 Små finthakkede fed hvidløg
1 spsk Finthakket frisk rosmarin
½ dl Finthakket frisk salvie
175 g Revet cheddar- og maasdammerost
50 g Finthakkede soltørrede tomater
1 Finthakket skalotteløg (ca. 60 g)
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
Bomuldssnor