Selleribøf

Selleribøf

30 min
Vil du servere mere grønt til aftensmaden er selleribøf et godt bud. Det kræver naturligvis at I kan lide selleri, men kan I det, smager selleribøf virkelig dejligt. Den sprøde overflade af ost og pankorasp gør selleribøfferne ekstra lækre. Du kan selv bestemme tilbehøret til dine selleribøffer, vi foreslår ovnkartofler, smørstegt savojkål og en cremefraichedressing.
https://www.arla.dk/opskrifter/selleribof/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 12 min. ved 225° - varmluft.

Selleribøf
  • Skær sellerien i 8 skiver (ca. 1 cm tykke) og fjern skrællen.
  • Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og bland ost, rasp, persille og salt i et lille fad. Vend selleriskiverne i først æg og derefter raspblanding -tryk den godt fast.
  • Lad halvdelen af olien blive varm i en pande og lad halvdelen af smørret blive gyldent i olien. Brun 4 af selleribøfferne ved jævn varme ca. 2 min. på hver side.
  • Læg dem på en plade med bagepapir. Brun resten af selleribøfferne på samme måde.
  • Bag selleribøfferne øverst i ovnen.
  • Server selleribøfferne sammen med fx bagte ovnkartofler, smørsvitset savojkål og cremefraiche smagt til med persille, citron,salt og peber.

Det kræver mindst 2 pander, hvis du skal lave 8 selleribøffer eller mere. Derfor bager vi dem færdige i ovnen, så du kan få alle selleribøffer færdige på én gang. Vi foreslår ovnkartofler som tilbehør, så ovnen bliver fyldt op. Skal du ikke lave mere end 4 selleribøffer (eller færre - så de kan være i én pande) kan du i stedet brune de panerede selleriskiver ved jævn varme, ca. 2 min. på hver side og derefter stege dem færdige i panden ved svag varme, ca. 5 min. på hver side. Eller du kan koge selleriskiverne i letsaltet vand i ca. 5 min., panere dem og derefter brune selleribøfferne ved jævn varme, ca. 2 min. på hver side.

Energiindhold for hele retten:

5933 kJ / 1418 kcal

Næringsindhold pr. 100g

586 kJ / 140 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 15,8 % 5,4 g
Kulhydrat: 16,7 % 5,8 g
Fedt: 67,5 % 10,7 g
Mere inspiration

Lækre og sprøde er disse linsebøffer - og smager rigtig godt....

Linsebøffer
30 min
Linsebøffer
(38)

Ingredienser

Selleribøf
1 Knoldselleri (ca. 1 kg)
1 Æg
150 g Revet cheddar- og maasdammerost
1 dl Pankorasp
1 dl Hakket kruspersille
1 tsk Groft salt
2 spsk Rapsolie
25 g Smør