Sneglebrød med kardemomme

Sneglebrød med kardemomme

60+ min
Alle elsker snegle - og især nybagte!
https://www.arla.dk/opskrifter/sneglebrod-med-kardemomme/

Sådan gør du

Bagetid:

Sæt bradepanden i en kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. 25 min.

Dej
  • Smelt smørret i en lille gryde. Tilsæt vand og hæld blandingen i en skål. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold ca. 150 g hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Fyld
  • Rør smør, sukker, kardemomme og ingefær sammen.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem, tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 2 portioner. Rul den første portion ud til en aflang plade (ca. 25 x 40 cm). Smør halvdelen af fyldet på dejpladen. Rul, fra den lange side, dejpladen til en roulade. Skær rouladen i skiver (a ca. 2 cm). Gentag udrulningen med resten af dejen. Stil sneglene tæt, i en stor bradepande med bagepapir (ca. 35 x 40 cm). Lad sneglene efterhæve tildækket i ca. 20 min. Drys sneglebrødet med perlesukker og bag midt i ovnen.
Energiindhold for hele retten:

17179 kJ / 4106 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1266 kJ / 303 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 7,1 % 5,3 g
Kulhydrat: 55,4 % 41,2 g
Fedt: 37,5 % 12,8 g

Ingredienser

Dej
50 g Smør
3 dl Vand
25 g Gær
100 g Kvark
2 spsk Sukker
½ spsk Groft salt
125 g Pizzamel (ca. 2 dl)
475 g Hvedemel (ca. 8 dl)
Fyld
150 g Blødt smør
1 dl Sukker (ca. 85 g)
1 tsk Stødt kardemomme
½ tsk Stødt ingefær
Pynt
1 spsk Perlesukker