Sushi kugler

Sushi kugler

45 min
Sushi kugler er en handy lille sag, der fungerer rigtig godt som hverdagssushi. Du kan tilberede dem helt enkelt eller pifte dem op ved at pynte dem lidt krydderurter og måske små "dutter" af chili aioli. Sushi kuglerne gør det også rigtig godt i madpakken. Hvis du laver sushi kugler i en større udgave, så har du de populære japanske risboller. Sushi kuglerne har mange anvendelses muligheder, så det er bare at gå i gang.
https://www.arla.dk/opskrifter/sushi-kugler/

Sådan gør du

Sushi kugler
  • Kom risene i en stor skål og skyl forsigtigt med flere hold koldt vand indtil vandet forbliver klart.
  • Lad risene dryppe af i en sigte.
  • Kom dem i en tykbundet gryde og hæld vand ved. Lad risene trække i vandet ½ time.
  • Bring derefter risene i kog og kog ved svag varme og under låg i 10-12 min., til risene er møre.
  • Tag gryden af varmen og lad risene trække under låg i ca. 15 min.
  • Tag låget af og lad risene køle hurtigt af - kom dem fx i et fladt fad.
  • Opløs sukker og salt i eddiken og rør eddikeblandingen i risene.
  • Del sushirisene i fem portioner, vend hver portion med med en ingrediens.
  • Form fem til syv små sammenhængende kugler af hver portion - skyl hænderne i koldt vand, så er det lettere at arbejde med riskuglerne.
  • Vend sushi kuglevarianten uden ingrediens i ristede sesamfrø.
  • Dæk sushi kuglerne med film og sæt dem på køl eller server dem straks med det ønskede tilbehør.

Sushi kuglerne er perfekte til næste dags madpakke. Det kan blive så stor en succes at man om søndagen, kunne overveje at lave en hel portion (uden fisk og skalddyr) - så der er til den kommende ugens madpakker.

Energiindhold for hele retten:

6092 kJ / 1456 kcal

Næringsindhold pr. 100g

707 kJ / 169 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 13,6 % 5,6 g
Kulhydrat: 63,5 % 26,4 g
Fedt: 22,9 % 4,4 g

Ingredienser

Sushi kugler
225 g Sushiris
2½ dl Vand
2 spsk Sukker
1 tsk Groft salt
½ dl Japansk riseddike
Naturel
1 dl Ristede sesamfrø
- med tang
25 g Grofthakket tørret tang, fx wakame
- med rejer
50 g Drænede, grofthakkede rejer
- med agurk
25 g Agurk i små tern
- med laks
50 g Sushi laksefilet i små tern
Tilbehør
½ dl Sushi ingefær
½ dl Chili aioli
Wasabi
Sojasauce