Svampedeller

Svampedeller

35 min
Svampedeller er dejlige saftige frikadeller lavet af champignoner. Svampedellerne er et godt alternativ til de traditionelle frikadeller af kød og du kan servere dem på samme måde - med kartofler og salat eller grøntsager, som pålæg eller måske sammen med stuvet hvidkål. Når du laver svampedeller i stedet for frikadeller af kød, er det godt at tænke umami ind og svampe har et højt indhold af umami.
https://www.arla.dk/opskrifter/svampedeller/

Sådan gør du

Svampedeller
  • Hak først græskarkernerne i en foodprocessor i ca. 10 sek. Tag kernerne op.
  • Hak løget i ca. 10 sek. Tilsæt havregryn, timian, salt og peber og hak i 10 sek.
  • Kom svampe i foodprocessoren og hak i yderligere ca. 30 sek., eller til svampene lige er hakket. Vend de hakkede græskarkerner i farsen.
  • Form svampefarsen, med 2 spiseskeer, til ca. 18 svampedeller.
  • Lad olien blive varm i en pande. Tilsæt smørret og lad det blive gyldent.
  • Brun svampedellerne ved kraftig varme, 2-3 min. på hver side. Steg dem derefter ved jævn varme i 4-6 min. (i alt ca. 10 min.) - vend svampedellerne et par gange.

Når du vælger grøntsager i stedet for kød, er det godt at tænke umami ind. Umami er grundsmagen, som kan defineres som det lidt diffuse begreb, velsmag - som vi bl.a. får fra kød. Svampe har et højt indhold af umami.

Energiindhold for hele retten:

5207 kJ / 1245 kcal

Næringsindhold pr. 100g

651 kJ / 156 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,1 g
Protein: 16,5 % 6,3 g
Kulhydrat: 21,7 % 8,3 g
Fedt: 61,8 % 10,9 g
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Svampedeller
1 dl Græskarkerner
1 Grofthakket stort løg (ca. 100 g)
80 g Finvalsede havregryn (ca. 2 dl)
2 Æg
2 spsk Hakket frisk timian eller 2 tsk tørret timian
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
400 g Rensede champignoner
2 spsk Rapsolie
20 g Smør