Talkage med hvid chokoladecreme og bær

Talkage med hvid chokoladecreme og bær

60+ min
Talkager er festlige og faktisk ret enkle at lave! Denne talkage består af en lys kagebund med et strejf af citron - perfekt kombineret med en hvid chokoladecreme og masser af friske sommerbær. Server talkagen til fødselsdag, bryllupsdag eller fx en barnedåb eller konfirmation, hvor tallene kan erstattes af bogstaverne i barnets navn.
https://www.arla.dk/opskrifter/talkage-med-hvid-chokoladecreme-og-bar/

Sådan gør du

Bagetid:

20-25 min. ved 175° - traditionel ovn.

Talkage - forberedelse
  • Find talskabeloner på nettet (se link under Tip) og print to tal ud i A4 størrelse. Klip tallene ud, så du har to skabeloner.
Hvid chokoladecreme
  • Bring piskefløde i kog i en gryde.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt chokoladen. Rør til den er opløst.
  • Stil cremen tildækket i køleskabet - gerne til næste dag.
  • Pisk chokoladecremen luftig med en håndmixer. Kom chokoladecremen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
Kagebund
  • Pisk æg, sukker, farin, vanilje og citronskal til en luftig æggesnaps.
  • Bland mel, bagepulver og salt og vend det i æggesnapsen skiftevis med det smeltede smør.
  • Hæld dejen i en bradepande (ca. 35 x 40 cm) - foret med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen og lad den køle af.
Sådan samler du kagen
  • Vend den afkølede kagebund ud af bradepanden med undersiden opad. Træk bagepapiret af.
  • Placer de udklippede talskabeloner på kagebunden og skær tallene ud med en lille skarp kniv. Placer de to tal på et bræt eller en plade til servering.
  • Sprøjt små toppe af hvid chokoladecreme på bundene.
  • Pynt talkagen med bær, mynteblade og spiselige blomster. Stil kagen på køl til servering.

Find flere tips til at pynte din talkage og print skabeloner til tallene her: https://www.arla.dk/alle-artikler/talkage/

Mængde: Hele kagen skåret ud i stykker á 5 x 5 cm giver ca. 40 stykker kage. Antal kagestykker i talkagen afhænger af, hvilke tal du skærer ud. Eksempelvis er der flere stykker kage på tallet 88 end på tallet 11. Den resterende mængde kage (det du skærer fra, når du skærer tallene ud) kan skæres op i reelle stykker, toppes med chokoladecreme og serveres ved siden af talkagen.

Der vil altid være rester af kage, efter du har skåret tallene ud. Mange af resterne kan du som sagt skære i reelle stykker, som du kan sprøjte op med resten af den hvide chokoladecreme og servere sammen med talkagen. En anden måde at få brugt kageresterne på er at lave romkugler – det er altid et hit, især hos de små!

Energiindhold for hele retten:

47080 kJ / 11252 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1688 kJ / 403 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 4,8 % 4,7 g
Kulhydrat: 35,6 % 35,4 g
Fedt: 59,6 % 27,2 g
Relateret video
Talkage med brownie og flødebolleskum

Talkager kan laves på mange forskellige måder. Se her hvordan du laver en browniebund med flødebolleskum.

Ingredienser

Hvid chokoladecreme
7½ dl Piskefløde
500 g Hvid chokolade i mindre stykker
Kagebund
8 Æg
300 g Sukker
100 g Brun farin
1 spsk Vaniljesukker
1 spsk Citronskal (usprøjtet)
400 g Hvedemel
1½ tsk Bagepulver
½ tsk Groft salt
300 g Smør - smeltet
Pynt
Jordbær, kirsebær og hindbær
Mynteblade, skovsyre og/eller spiselige blomster