Artikel

3 tip til hurtigere resultater

3 tip til hurtigere resultater

Gode råd og viden om træning.

Vi guider dig her med en masse brugbar information, tips og tricks og inspiration til, hvordan du kommer bedst i gang og ikke mindst holder dig i gang. Lær om de bedste rygøvelser, maveøvelser og bliv klogere på blandt andet udstrækning. Du har måske trænet i flere år, måske er træning noget, du gerne vil til at i gang med. Uanset om dit fokus er at komme i bedre form, at tabe dig eller bare blive lidt stærkere, så er det godt at vide, hvad man skal være opmærksom på, for at få det optimale ud af sin træning. Rigtig god fornøjelse med din træning!

Vær vedholdende

Få lavet dine øvelser 2-3 gange om ugen og bliv ved flere uger i streg. Når først du har trænet vedholdende i en måneds tid, vil du kunne mærke de første resultater af din træningsindsats, og det er supermotiverende. Det er naturligvis individuelt og afhængig af, hvor meget du får trænet, men forvent 3 måneder før du kan se synlige forandringer.

2138_cheasy_app_pink_fitness_squat.jpg

Træn de store muskler

Rygøvelser, ben- og lårøvelser samt coretræning arbejder alle med de store muskelgrupper i din krop. Da musklerne er store, bruger de også mere energi og forbrænder hermed også flere kalorier. Hvis du fokuserer på at træne de store muskelgrupper, har du også mulighed for at tabe dig mere effektivt. Du vil også opleve at kunne blive en smule forpustet, når du træner de store muskler, men det er blot et positivt signal, der fortæller at din krop er på effektivt arbejde.

Hold pause

Giv din krop og dine muskler fri til at restituere. Det er med til at bygge muskelmassen op hvilket betyder du bliver stærkere, forbrænder mere fedt og så giver det dig tid til at glæde dig til din næste træning!