Yoghurt fremstilles ved at tilsætte to bakteriearter til mælken, og det har man gjort på forskellig vis i århundreder. Tyrkerne havde ”yogurut” helt tilbage i det 8. århundrede, og man har i alle lande gennem tiderne været opmærksomme på yoghurtens helbredende egenskaber. Fx har yoghurt været brugt mod indre sygdomme og råddannelse i tyktarmen, og så sent som i 1966 anbefalede en svensk professor yoghurten mod migræne.
I Mellemøsten har man gennem generationer troet på yoghurtens lægende kraft. Den skulle have betydning for en lang levealder, og yoghurt med hvidløg skulle være et udmærket middel mod tuberkulose, dysenteri - ja endda kunne kurere skaldethed!
Yoghurtens vandring
Det er takket være nomaderne, at vi i dag kender yoghurt i Danmark. De bragte yoghurten med sig på de lange vandringer, og på den måde blev den spredt fra sit "hjemland" mod både øst og vest. Ja, så langt som til Rumænien mod vest og Indien mod øst. Inden længe havde den indtaget Afghanistan, Nordindien og Pakistan - men mærkeligt nok nåede den aldrig til Kina, Japan, Korea og Mongoliet, og store dele af Centralasien fik heller aldrig glæde af yoghurten.
Endelig i Europa
Yoghurten dukkede allerede op i Vesten i 1542, hvor den - ifølge myten - kurerede Francois den Første for en dyb depression. Herefter blev den glemt i næsten 400 år, inden den for alvor blev udbredt. Det var nu nok mere yoghurtens smag end de tvivlsomt beviste medicinske egenskaber, der gjorde mejerierne herhjemme opmærksomme på, at både ymer og yoghurt var oplagte at sende i handlen i større mængder. I 1958 kunne man læse en forsigtig melding i Mælketidende om, at der kunne måske med den fornødne propaganda sælges betydelige kvantiteter yoghurt.
Selvom forudsigelsen gik på listefødder, havde den ret: På få år - fra 1959 til 1965 - steg forbruget af yoghurt med 70 procent. Og igennem årene har yoghurt kunnet fås i mange forskellige smagsvarianter under bl.a. mærkerne Kløver®, Cheasy®, Harmonie® og Yoggi®.
Frugtyoghurt
 |
|
Allerede efter 1918 begyndt mejerierne herhjemme at eksperimentere med at tilsætte smag til syrnede mælkeprodukter, og frugtyoghurt var et af resultaterne. Men i 1925 blev det forbudt at tilsætte noget stof til mælk og fløde, og forbuddet holdt helt frem til 1964. På det tidspunkt faldt forbruget af mælk i de danske husholdninger drastisk, og noget måtte gøres for at få mælkeprodukterne tilbage som en del af hovedmåltiderne. Derfor gav politikerne i 1964 lov til, at mejerierne måtte fremstille frugtyoghurt med enten jordbær, mandarin eller ananas.
De kom i handlen i begyndelsen af 1965, siden kom frugtyoghurt med appelsin og kirsebær på markedet, og i 1967 rundede solbæryoghurt det daværende sortiment af. Siden er der kommet mange andre varianter til. Fx betød forbrugernes efterspørgsel efter produkter med få kalorier, at mejerierne i 1990 fik tilladelse til at bruge kunstige sødestoffer i yoghurten. |