Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Grove rugbrød med surdej

Fedtfattig, Brød, Tilbehør Grove rugbrød med surdej fra Karolines Køkken (fedtfattig)
Bedøm : Giv din vurding af retten 4
 
(13 bedømmelser)
Grove rugbrød med surdej
Del
35 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Rugbrød til 35 - 2 stk. ca. 75 skiver

  • 1. dag - surdej
  • 5 g gær
  • 1 dl lunt vand
  • 1 dl tykmælk , ylette eller ymer
  • 150 g groft rugmel (ca. 3 dl)
  • 1 tsk groft salt
  • 4. dag - grunddej
  • portion surdej
  • 4 dl vand
  • 1½ dl tykmælk , ylette eller ymer
  • 2 spsk mørk sirup
  • 3 spsk groft salt
  • 500 g groft rugmel
  • 500 g knækkede rugkerner
  • 500 g knækkede hvedekerner
  • 1 liter vand
  • 5. dag - færdig dej
  • 20 g gær
  • 1 spsk vand
  • pilsnerøl (33 cl)
  • 1 kg groft rugmel

  • Bagetid: Sæt rugbrødene i en kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. 2 timer.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 42960 kJ
Energifordeling: Protein: 10%, Kulhydrat: 84%, Fedt: 6%

Ekstra information Fryseegnet: Ja , Tilberedningstid:

1. dag - surdej: Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Kom surdejen i en høj, slank beholder (ca. 1 liter) og lad den stå tildækket ved stuetemperatur i ca. 3 døgn. Surdejen må ikke stå for koldt, så den i stedet for at syrne risikerer at mugne. Surdejen skal skifte farve til lys gylden.

4. dag - grunddej: Kom surdejen (gem 1 tsk til kernerne) i en meget stor skål (ca. 5 liter). Rør vand, tykmælk, sirup, salt og rugmel i. Stil dejen tildækket på køkkenbordet i ca. 1 døgn. Kom samtidig de to slags kerner i en skål sammen med den ene tsk surdej og hæld vandet over. Lad også denne blanding stå tildækket på køkkenbordet i ca. 1 døgn.

5. dag - færdig dej: Opløs gæren i vandet og rør blandingen i grunddejen sammen med øl, rugmel og de udblødte kerner. Rør dejen godt sammen. Tag 3 dl dej (ca. 275 g) fra til en ny surdej. Fordel resten af dejen i 2 smurte rugbrødsforme (a ca. 3 liter). Lad brødene hæve tildækket med fx plastfolie et lunt sted i ca. 3 timer. Bag rugbrødene nederst i ovnen - dæk dem med bagepapir efter ca. 1 time. Tag rugbrødene ud af formene og lad dem køle af på en bagerist.

Tips: Læg brødene i plastposer, mens de endnu er lune.

Kom den nye surdej i fx et sylteglas og drys overfladen med ½ tsk groft salt. Stil surdejen tildækket i køleskabet.

Anvend surdejen direkte fra køleskabet til den næste omgang rugbrød.

Kilde:

Karolines Køkken

Karolines Køkken

Opskrifterne bliver udviklet efter 'De otte bud'.

 
Tip fra andre
 
  1. Gitte - 30. januar 2012

    Solsikkekerner/hørfrø/sesamkerner kan med fordel erstatte nogle at de knækkede kerner.

  2. Hellemai - 24. juni 2011

    Kan man evt lade surdejen stå i et ekstra døgn, inden man laver den sidste proces (5.døgn), hvis man ikke lige er hjemme og har mulighed for at bage dem dén dag..?

  3. Grete Møller - 03. maj 2011

    Hej Grethe Du skal blot stille ovnen på alm. ovn, ikke varmluft. Venlig hilsen Grete Møller Arla Forum

  4. Grethe - 03. maj 2011

    Ved bagningen er jeg i tvivl om rugbrødene skal bages ved varmluft eller undervarme/overvarme eller måske både undervarme og overvarme.

  5. Loui - 12. marts 2011

    Hvordan skal konsistensen på dejen være før den kommer i formene? Soft Ice, risengrød, blød modellervoks? Kan man bruge stegetermometer ?

  6. Majbritt - 30. juli 2010

    Hej Didde. Tildækket vil sige at du skal lægge et klæde over dejen. Med venlig hilsen. Majbritt. Arla Forum

  7. Didde - 29. juli 2010

    Når der står at den skal være tildækket, er det så lufttæt eller bare med et klæde over?

  8. Allan Knudsen - 25. maj 2010

    Angående surdejen i køleskabet. Den kan stå ca. 3 uger i køleskabet uden at fodres. Hvis der går længere tid inden næste bagning, kan du fodre den med ½ dl grumel og ½ dl vand.

  9. kasper - 13. marts 2009

    2 spørgsmål: hvor længe kan surdejen stå i køleskabet, er det ikke 3 uger ? ? ? ? er der mulighed for at fryse den surdejen, og skal stå nogle dage efter optøning

  10. Selma Nielsen - 01. juli 2008

    mit bedste rugbrød
    efter flere forsøg er det mit det bedste rugbrød blevetfølgende:
    Første dag blandes surdejen med 1,5 liter lunkent vand derefter 750 g hvedemel 750 g rugmel.Dejen står 12 - 15 timer med et klæde over. Derefter tilsættes 1/2 vand eller kartoffelvand (hvis man har det jeg har prøvet det.)Til sidst tilsættes 1 kilo rugkerner.
    Dejen kommes i 2 rugbrødsforme inden har jeg taget surdej fra til næste gang og kommet i køleskab. Brødene hæver 1/2 time med klæde over.
    Bages på nederste rille 21/2 time ved 175 grader, ud af forme, ovnen slukkes og brødene kommes ind igen 1 time.
    Når de har svalet lidt af pakkes de ind i et klæde evt. et gammelt pudebetræk ug udenpå en plastikpose/tillukket.
    Kan først skæres dagen efter.

  11. Susanne Hamann - 22. januar 2008

    Hej Sven Åge

    Det vil altid være vanskeligt, at skære tynde skiver af et nybagt rugbrød. Bedste råd er, at bage rugbrødet et par dage før det skal anvendes, så det får tid til at "sætte sig".

    Venlig hilsen Susanne Hamann, Arla Forum

  12. Sven Åge - 19. januar 2008

    Spørgsmål om rugbrød
    hej jeg har ikke nogen opskrift, men et spørgsmål til rugbrød.
    jeg bager ofte rugbrød, men min børn kan ikke ldet det, det er mest konsistnsen som ikke bliver så hård og fast so mpå købe rugbrød, det er også vanskeligt at skære i tynde skiver.

    Jeg har prøvet forskellige typer, mest "bag selv med gær"
    og jeg har forsøgt med forskellige fremgangsmåder, men kan ikke rigtig finde ud af hvad det er som jeg gør forkert.

    Min teori er at jeg evt. skal bruge midre gær og lade det hæve væsentlig længere end opskriften, for at få en kraftiger kosisten, i modsætning til mere gær og en luftig konsistens med tykke skiver som reslutat.

    Har i nogle forslag ?

    med venlig hilsen
    Sven Åge

  13. Annette Nielsen - 11. november 2007

    skinkesnitzler med karrybearnaise og ananas
    Hej Karoline,

    Tak for en dejlig hjemmeside, og nogle gode opskrifter, denne opskrift startede for mange år siden, når vi ikke gad at lave noget særligt, eller vi havde travlt, og der brugte vi så glaskartofler som blev stegt på panden med enten paprika eller karry på, men nu har vi ændret den:

    2 personer:
    2 skinkesnitzler
    ananas i skiver
    bearnaise pulver
    1-2 dl. skummetmælk
    karry
    Becel flydende stegemargerine
    salt og peber

    Krydder snitzlerne med salt peber og karry, steg dem 2-3 min på hver side, imedens laves bearnaise sovsen, kom en smule flydende Becel i en gryde, kom 1½ tsk karry i og brun et øjeblik, kom bearnaise pulveret i og kom skummetmælk i 1-2 dl. til sovsen er jævn og har en passende konsistens. Kom 1 til 2 ananasskiver på snitzlerne ved serveringen.

    Serveringsforslag kogte kartofler, eller kartoftler stegt i både på panden evt. med karry

  14. Deborah Nyberg - 29. oktober 2007

    Hvor lenge holder surdeigen?
    Hei,
    Jeg tenkte at det var kanskje lurt å notere i oppskriften hvor lenge surdeigen holder i kjøleskapet.

  15. Lone Lysdal - 09. oktober 2007

    Sv: til rugbrød med surdej
    Hej Alice - tak for dit spørgsmål. Den surdej, du tager fra den færdige dej, skal opbevares i køleskabet, som vi skriver. Du anvender herefter surdejen direkte fra køleskabet. Det er en fejl at vi ikke har fået det tilføjet under tips - vi tilføjer det straks - Tak for hjælpen.

    Med venlig hilsen

    Lone Lysdal
    Karolines Køkken

  16. Alice Ajken Hansen - 08. oktober 2007

    Rugbrød med surdej
    Jeg savner at vide hvad man gør med surdej nr.2.
    Skal den også stå 3 dage ved stuetemperatur inden den kan bruges - eller kan den tages direkte fra køleskabet?
    Det kunne du evt. tilføje nederst i opskriften.

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

Ny App til din Smartphone

Arla Karolines Køkken® opskrift App

Nu kan du hente den nye Arla Karolines Køkken® App med næsten 4000 opskrifter - til enten iPhone, iPad eller Android. 
Opret indkøbslister, bedøm opskrifter, del opskrifter med venner og familie og meget mere...

De nyeste opskrifter

Korianderris med ostegratineret fisk

Alle de nyeste opskrifter er nu mærket, så du nemmere kan finde dem.

Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Karolines Køkken Kneb

Karolines KøkkenKneb

Ved du, hvordan du parterer en fersk kylling? Se madlavningsvideoer med Bo Bech og teknikvideoer fra Arla Karolines Køkken® her.


Sådan bruger du dine julerester

Lav mad med dine julerester

Fik du købt lidt rigeligt - fx ost, smør, fløde, nødder, tørrede frugter og marcipan til julen? Så se her, hvordan du kan anvende - eller opbevare resterne bedst muligt.

Ugens afstemning

Hvilket laktosefri produkt kunne du tænke dig, vi sendte på markedet?

Stem Se resultater

Har du bedømt en opskrift? Se de seneste bedømte her

Arla Cultura® On the Go

Arla Cultura® On the Go i ny og større udgave

Nu kan du få Arla Cultura® On the Go i en ny og større udgave udviklet til at give en god fornemmelse af mæthed. Bægeret indeholder 250 g mild Arla Cultura® naturel og en lækker kombination af havreflager, branflakes, rosiner, honning og jordbær i toppen.