SPØRGSMÅL OG SVAR OM LAKTOSE

Vi får dagligt mange spørgsmål omkring laktose og laktoseintollerance. Her har vi samlet nogle af de mest populære spørgsmål sammen med vores svar.

 

Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerance betyder nedsat evne til at fordøje laktose, som er det sukker, der naturligt er i mælk.  Det er bl.a. laktosen, der giver mælk den lidt sødlige smag. Laktoseintolerance er ikke en overfølsomhed i egentlig forstand, men en tilstand som skyldes, at kroppen producerer for lidt af enzymet laktase, der skal til for at fordøje mælkens laktose. Hvis kroppen ikke producerer nok laktase til den spiste mængde laktose, vil laktosen ikke kunne fordøjes ordentligt. Det giver mavesmerter, oppustethed og diarré.

Hvis du har mistanke om, at du ikke tåler laktose, skal du gå til lægen. Det er kun lægen, der kan stille diagnosen.

Hvem tåler laktose dårligt?

Danmark beskrives som det land med den laveste forekomst af laktoseintolerance. I Danmark kan de fleste fra naturens hånd, via vores gener, tåle at indtage mælk og mælkeprodukter hele livet. Dog ses laktoseintolerance hos 3 - 6 % af den danske befolkning – især hos danskere med anden etnisk baggrund. Laktoseintolerance er individuelt – det er ikke alle, der er lige følsomme. Mange tåler 1½ - 2½ dl mælk (7 - 12 g laktose) ad gangen uden at føle ubehag. Det drejer sig ofte om, at den enkelte må finde sin egen grænse ved langsomt at øge indtaget af mælk og mælkeprodukter og finde frem til, hvor meget man tåler.

Er laktoseintolerance det samme som mælkeallergi?

Der er væsentlig forskel på, hvordan en mælkeallergiker skal forholde sig til mælk sammenlignet med en person, der er laktoseintolerant. Derfor er det vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance.

Hvis du har mælkeallergi, er du overfølsom for mælkens proteiner. Mælkeallergiker skal derfor på en mælkefri diæt, da selv ekstrem små mængder mælkeprotein kan fremkalde en reaktion, der i værste fald kan være livsfarlig.

Hvis du har laktoseintolerance, har du en nedsat evne til at fordøje mælkens naturlige sukker laktose, fordi du har en utilstrækkelig produktion af enzymet laktase. Du kan opleve ubehag, hvis du indtager mere mælk, end du har laktase til. Hvis du er laktoseintolerant, kan du nedsætte dit indtag af mælk og mælkeprodukter til den mængde, du tåler. Det giver dig både mulighed for større variation i din daglige mad, og du får nemmere ved at få kalcium nok.

Hvordan får du kalcium nok uden at få for meget laktose?

Mælk giver energi og værdifulde næringsstoffer. Mælk er især rig på protein og en vigtig kilde til kalcium og B12. Vælger du at undgå mælk og mælkeprodukter i dagens måltider, vil du også miste mælkens bidrag af især kalcium. 

De fleste laktoseintolerante tåler 1½ - 2½ dl mælk (7 - 12 gram laktose) ad gangen. Det afhænger ofte meget af, hvilke mælkeprodukter der indtages, og om de indtages i forbindelse med et måltid. 

Et par skiver ost og et glas mælk eller en portion yoghurt fordelt over dagen dækker godt halvdelen af dit daglige behov for kalcium. Resten får du fra andre madvarer, der er gode kilder til kalcium som fx grønkål, mandler og broccoli.

Er indholdet af vitaminer og mineraler i laktosereducerede produkter som i almindelig mælk, eller bør jeg supplere med et tilskud?

Svaret er, at laktosefri produkter, fx den laktosefri mælk, indeholder den samme mængde vitaminer og mineraler, fx kalk, som i den almindelige udgave. Man bør kun supplere med et tilskud af fx kalk, hvis man helt ophører med at drikke mælk.

Hvilke mælkeprodukter kan jeg indtage?

Det nemmeste for dig med laktoseintolerance er at indtage laktosefri produkter. Lige nu findes der kun få af dem på hylderne i super-markederne, og derfor er udfordringen for dig at finde en hverdags-rutine i dagens måltider, hvor indtaget af mælk og mælkeprodukter er tilpasset din egen grænse. På den måde kan du få en lettere hverdag med flere tilvalg end fravalg.  

De fleste laktoseintolerante kan indtage helt almindelige oste uden problemer. Det skyldes, at laktosen i ostene nedbrydes i forbindelse med fremstillingen og lagringen. Typisk indeholder ostene mindre end 0,05 gram pr. 100 gram. Men for at osten kan siges at være laktosefri, skal indholdet af laktose være mindre end 0,01 gram pr. 100 gram.

Syrnede mælkeproukter som fx yoghurt, A38 og cremefraiche tåles ofte bedre end mælk, da de indeholder særlige mælkesyrekulturer, der under fremstillingen nedbryder noget af mælkens laktose. Derfor har syrnede mælkeprodukter et lavere indhold af laktose end mælk.

I vores laktoseguide findes en oversigt over indholdet af laktose i de mest almindelige mejeriprodukter.