Kyllingelår

Tre slags kyllingelår

Du kan købe kyllingelår i tre forskellige udskæringer, nemlig hele kyllingelår, kyllingeoverlår eller kyllingeunderlår. Du kan naturligvis også selv partere en rå kylling i de forskellige udskæringer, se fremgangsmåden i videoen. Et helt kyllingelår består af over- og underlår. Det kan både være med rygben og uden rygben. Uden rygben vejer et helt kyllingelår ca. 225 g, men vægten kan variere fra 190 g til 260 g. Den spiselige kødandel udgør omkring 145 g, resten er skind, ben og stegesvind. Kyllingeoverlår er selve låret, der skæres fri fra ryggen, og hvor benet med underlår er skåret af. Et overlår vejer ca. 150 gram. Deraf er der 75 g kød, resten er skind, ben og stegesvind. Kyllingeunderlår er selve kyllingebenet, der skæres fri fra overlåret i knæleddet. Et underlår vejer ca. 60 g. Deraf er der 40 g kød, når skind, ben og stegesvind bliver fratrukket.

Sådan tilbereder du kyllingelår

Drys kyllingelårene med salt og peber før stegning. For at variere smagen kan du krydre skindet med paprika eller andre tørrede krydderier, eller du kan marinere lårene i fx en barbequemarinade i nogle timer før stegning. Det er vigtigt, at kyllingelårene er gennemstegte. Indertemperaturen skal op på mindst 75 grader. Tjek det evt. med et stegetermometer, eller prik med en kødnål i et kyllingelår ved benet og kontroller, at kødsaften er klar og ikke blodig. Den nemmeste måde at tilberede kyllingelår på, er at stege dem i ovnen.

Kyllingelår kan også steges i en gryde, airfryer eller på havegrill. Eller du kan lave en gryderet med kyllingelår.

Har du brug for mere inspiration?. Så se vores tema om kyllingelår her.

Er der salmonella og campylobacter i rå kylling?

Salmonella og campylobacter er bakterier, som vi kan blive smittet med, hvis hygiejnen ikke er i orden, når vi håndterer råt kød. Det gælder især om sommeren, hvor vi griller, og det kan være mere besværligt at holde det rå kød adskilt fra stegt kød og salat m.m. I Danmark har vi næsten fået udryddet salmonella i fjerkræ, niveauet ligger på omkring 1 procent, der er inficeret. Værre er det med campylobacter, som en del mennesker stadig bliver smittet med, især om sommeren. Det skyldes, at flere kyllinger er inficeret om sommeren, og vi er mere på udlandsrejser, hvor smitterisikoen er større. Få dråber kødsaft med campylobacter fra råt kød kan være nok til, at du får en maveinfektion. Derfor skal køkkenhygiejnen være i top, når du tilbereder kyllingekød. Følg Fødevarestyrelsens gode råd: Sådan undgår du at blive syg af campylobacter og salmonella i din mad. Vil du tilberede dine kyllingelår på grillen, så følg Fødevarestyrelsens tre gode råd: • To fade, et til råt og et til stegt kød • To grilltænger, en til råt og en til stegt kød • Vask hænder, når du har rørt ved råt kød.

Hvad med dyrevelfærden?

Produktion af kyllinger har til tider været til diskussion med hensyn til, om dyrene har gode nok opvækstforhold, blandt andet pladsforhold i staldene og transporttid til slagteriet. Derfor har Fødevarestyrelsen i samarbejde med erhvervet, slagterier og detailhandel opstillet en række krav, som skal være opfyldt, så det færdige produkt kan mærkes med en, to eller tre hjerter, alt efter hvor god dyrevelfærden har været under produktionen. Læs mere her
Økologiske kyllinger og kyllingeprodukter mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er også underlagt skærpede krav til produktionen.

Næringsindhold

Læs om næringsindholdet i kyllingelår hos Fødevareinstituttet.