Yoghurt

Hvornår bruger I Stevia?

Stevia er et nyt sødemiddel, som vi har store forventninger til, og vi arbejder på at kunne anvende det i flere produkter. Stevia blev først godkendt til brug i EU d. 14. november 2011 (EU regulativ 1131/2011), men andre steder i verden, blandt andet i Japan, har man brugt Stevia som sødemiddel i mange år. Sødemidlet, der udvindes fra steviaplanten, bærer det formelle navn steviol glycosid, og er cirka 300 gange sødere end sukker. Til gengæld indeholder sødemidlet i sig selv ingen kalorier.

Yoghurtforbrugerne, og især børnefamilierne, efterspørger mindre sukker, så deres familie kan leve lidt sundere. Da Arla Yoggi® er børnefamiliernes foretrukne frugtyoghurt, er Yoggi® derfor et oplagt sted at starte. Der er stadig sukker i Yoggi®, men nængden er reduceret markant. Stevia har en bismag af lakrids og ved at tilsætte sukker, kan vi afbalancere smagen i yoghurten.