Pressemeddelelse

Produktion af mozzarella på Arla Foods' mejeri i Polen

Arla Foods starter i næste uge produktion af mozzarella på mejeriet i Polen.

Når EU 1. maj bliver udvidet med 10 nye lande, falder forskellige handelshindringer såsom eksportkvoter, told og restitutioner bort, og det giver frit slag for handelen mellem det gamle EU og de nye lande mod øst.

Det åbner op for nogle muligheder for Arla Foods i Polen, som hidtil kun har måttet eksportere 10 pct. af Polens samlede oste-eksportkvote til de gamle EU-lande på i alt 10.000 tons. Derfor har Arla Foods valgt at investere 15 mio. kroner i et nyt mozarella-anlæg på virksomhedens mejeri i Polen.

”Forbruget af mozzarella stiger i Europa, og vi vil have en større andel af det marked. Vi har en stor moz­zarella-produktion i Danmark og med udvidelsen i Polen styrker vi vores position som leverandør af mozzarella”, siger Frede Juulsen, regionsdirektør for Nord og lokalproduktion. Anlægget kan producere op til 10.000 tons mozzarella om året. Men den kommercielle produktion, som sættes i gang hen over sommeren, vil ligge på godt og vel det halve af kapaciteten. En del af mozarellaen skal sælges i store blokke direkte til industrikunder, mens den anden del vil blive forædlet i Danmark og solgt i detailhandelen både i de nye og gamle EU-lande.
Frede Juulsen ser optimistisk på de nye markeder mod øst.

”Der er nogle rigtigt gode muligheder for Arla Foods i de nye EU-lande i øst, men det er ikke en udvikling, der kommer hen over natten. Det er noget, vi skal arbejde hårdt for og investere i”, siger han.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager