Mød Jonas Balleby. Han er landmand ved Stoholm nær Viborg og medejer af Arla. Som en moderne landmand har han altid gang i mange projekter for at leve op til sine egne og Arlas klimaambitioner. Derfor er der bl.a. mindre madspild, tilberedt med data, på menuen hos hans 300 malkekøer.
Et sted, Jonas arbejder for at mindske gårdens klimaaftryk, er ved at sikre den bedste udnyttelse af køernes foder.
”Jo bedre vi udnytter foderet, jo mindre klimabelastning har dyrene simpelthen,” siger Jonas Balleby.
At fodre køerne korrekt er nemlig en indsats, som kan have en stor effekt i klimaregnskabet, og derfor er optimering af foder et af de områder, der i Arla er fokus på at løfte i fællesskab. Så alle Arla-landmænd kan lære af de bedste landmænd inden for forskellige områder og sammen bidrage til at løfte klima-målene:
”Vi er jo et stort fællesskab i Arla og vi er stolte af at eje selskabet sammen. Det betyder også at vi kan lære af hinanden,” fortæller han.
Et af de steder hvor Arla-landmænd lærer af hinanden er gennem det årlige klimatjek, hvor landmanden besvarer over 200 spørgsmål om sin besætning, foderproduktion, energiforbrug osv. til Klimatjekket. Datasættet verificeres af en ekstern klimarådgiver og kan derefter bruges af landmanden til at sammenligne sig med andre Arla-gårde samt lære af dem, der klarer sig rigtig godt. Læs den seneste klimatjekrapport her.
Hver ko får sin portion
Køer bruger det meste af deres vågne tid på at spise og tygge drøv, og på foderbrædderne i Jonas’ stald har de fri adgang til al den ensilage, de kan gumle sig igennem.
”Vi fodrer køerne med en blanding af græs og majs, som vi selv producerer, med mineraler, salt og lidt fedt i. Det gør vi ud fra, at vi skal ramme den samme ration hver dag, så køerne får det samme at spise dag efter dag. Det vil de nemlig helst,” fortæller Jonas.
Når køerne skal malkes et par gange i døgnet, finder de selv ind i malkerobotten.
Her fodres de med kraftfoder, som er en ekstra proteinrig blanding af korn, rapskager og rapsskrå. Og da malkerobotten registrerer præcis hvilken ko, der er inde for at blive malket, så serverer den selv den mængde kraftfoder, koen skal have. Hverken mindre - eller mere:
”Hvis vi overfodrer vores køer med for meget korn eller raps, så bliver det en form for spild. Det er fuldstændig ligesom hvis vi har madspild derhjemme, så selvfølgelig ønsker vi at udnytte foderet bedst muligt,” fortæller Jonas.
Mængden af kraftfoder, hver ko får, udregnes på baggrund af et stort datagrundlag fra Jonas’ gård. Her tages der højde for f.eks. koens alder, størrelse, hvor meget mælk den giver, og hvornår den sidst har fået en kalv.
Dyr passes også med data
Data går igen i Jonas’ landbrug, hvor teknologien bliver en større og større del af hverdagen:
”Vi står her i en ret moderne stald hvor vi har formået at putte en masse teknik ind, og det stiller selvfølgelig nye krav til os som landmænd: At vi faktisk skal bruge den teknologi og al den data til noget.
Og det gør os stolte, når både jeg og mine medarbejdere har forstået at det også er med vores data, at vi passer dyr. Jo mere, vi kan bruge vores data, jo bedre,” siger Jonas.
Selvom han er en ung landmand, er han ikke bange for at være ambitiøs. Han har en stærk målsætning for landbrug, der tager hensyn til naturens ressourcer – og til fremtidige generationer.
”Det bliver muligt for os at måle præcist, hvordan vi klarer os med bæredygtighedsmålene. Klimadagsordenen betyder selvfølgelig også meget for os som landmænd, for vi ved godt at vi præger den. Vi vil jo ligeså gerne at vores børn og børnebørn har en god verden at være i,” slutter Jonas.
