Pizzadej

Pizzadej kan sagtens fryses. Læg et stykke bagepapir mellem hver bund, og pak dem samlet i en stor frysepose. Når du skal bruge dem, tages de direkte fra fryseren og lægges i køleskabet til optøning. Når de er tøet op, lad dem hvile i ca. 15 minutter ved stuetemperatur, så de kan hæve færdigt og blive klar til bagning.

Så varm som muligt. Brug maks temperatur på din ovn – typisk 250–275 °C – og varm gerne op i 30–60 minutter med en bagesten eller stål, hvis du har det. Jo varmere ovn og underlag, jo sprødere bund.

Form dejen til kugler, pensl med lidt olie og opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 72 timer. Alternativt kan de fryses (se spørgsmålet om frysning).

Af denne opskrift får du én stor eller to små pizzabunde. De 2 mindre pizzabunde, får en diameter på ca. 25 cm.

Pizzadejen skal som minimum hæve 1–2 timer ved stuetemperatur, men du opnår et langt bedre resultat med koldhævning i køleskabet i 24–72 timer. Jo længere hævetid, desto mere smag og bedre struktur får dejen.

Ved koldhævning (typisk i køleskab) udvikler dejen en dybere smag og bliver lettere at arbejde med. Det går langsommere, men giver et bedre resultat. Hævning ved stuetemperatur er hurtigere og fungerer fint, hvis du vil bage samme dag – men dejen bliver ofte lidt mindre kompleks i smagen.

Lang hævetid gør dejen mere smagfuld og lettere at strække ud. Gæren får tid til at nedbryde stivelse og protein, hvilket giver bedre glutennetværk og en mere elastisk, luftig krumme – altså en bedre pizzaoplevelse.

Ja, du kan sagtens bruge tørgær. Brug ca. 1/3 af mængden af frisk gær – altså 5 g tørgær i stedet for 15 g frisk. Husk at aktivér tørgæren i lidt lunkent vand (hvis opskriften kræver det), eller bland den direkte i melet, hvis det er instant tørgær.

Dejen kan holde sig i 2–3 dage i køleskabet, hvis den er pakket godt ind i en lufttæt beholder. Faktisk bliver smagen ofte endnu bedre efter 48 timer. Efter 72 timer begynder dejen dog at miste sin hæveevne.

Det er ikke nødvendigt, men det giver et markant bedre resultat. En bagesten eller et bagestål holder godt på varmen og efterligner en ægte pizzaovn. Det gør bunden sprød og får dejen til at hæve flot op. Har du ikke en sten/stål, så brug en forvarmet bageplade.

En lidt klistret dej er normalt og ofte et tegn på høj hydrering (altså meget vand), hvilket giver en luftig bund. Men hvis den er for klistret til at håndtere, kan du drysse let med mel eller bruge lidt olie på hænderne og bordet. Undgå at tilsætte for meget mel – det gør dejen tung og kompakt.

Det skyldes, at glutenet i dejen er for spændt. Lad dejen hvile i 10–15 minutter, så den slapper af, og prøv igen. Det hjælper også at tage dejen ud af køleskabet i god tid, så den når stuetemperatur.

Ja, men resultatet bliver anderledes. Du kan bruge surdej eller bagepulver som hævemiddel. Men du mister noget af den luftige struktur og den smag, som gær udvikler over tid, hvis du vælger at bruge bagepulver.

Ja! Pizzadejen fungerer også glimrende til fladbrød, focaccia, brød i form, pizzabrød, calzone eller brødstænger. Det er en alsidig dej, du nemt kan bruge til forskellige slags bagværk.