Bred indsats mod madspild i Danmark

Arla gik i 2011 i gang med at afdække sine muligheder for at bidrage til at begrænse madspild. Som led i arbejdet lagde vi i marts 2011 lokaler til en workshop om madspild fra jord til butik.

Fødevarevirksomheder som os, Tulip og Danish Crown kan i endnu højere grad end det sker i dag bidrage til at nedbringe madspildet ude hos dig. Blandt andet ved at udvikle nye emballageformer, som også tilgodeser små husstande, og ved at informere om, at fødevarer ikke nødvendigvis er uspiselige efter sidste holdbarhedsdato. Til gengæld ligger der ikke et stort potentiale i at reducere madspild i fødevareproduktionen, for vi udnytter allerede i dag råvarerne optimalt.

Det var nogle af konklusionerne på en workshop om madspild, som vi lagde lokaler til i marts 2011. Udover os selv deltog repræsentanter fra blandt andet Danish Crown, Tulip og FDB. Arrangøren var den grønne tænketank Concito, som i løbet af 2011 har holdt lignende workshopper for frugt og grøntbranchen og dagligvarehandlen.

Det skjulte madspild

Gennem workshopperne samler Concito viden om ”det skjulte” madspild i kæden fra producenter til butikker og storkøkkener samt input til, hvordan fødevaresektoren kan medvirke til at reducere madspild.

Hidtil har indsatsen mod madspild mest handlet om den mad, der kasseres i hjemmene, og hvad den enkelte selv kan gøre for at undgå at smide mad ud. Der er da også her, det største spild sker. Ifølge en 2006-undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad ud om året.

Madspildet fra producenter og grossister til butik/storkøkken kender man derimod ikke omfanget af. Man ved heller ikke, hvor i processen problemerne er størst.

Storkøb er sund fornuft

På workshoppen redegjorde vores koncernmiljøchef Jan D. Johannesen for, hvordan vi siden 2007 har arbejdet med at reducere madspild. Forbrugerne kan fx hente hjælp til at planlægge deres indkøb gennem vores ugemadplaner samt finde opskrifter og gode råd om madspild her på hjemmesiden. Der er også skrevet på fx yoghurtemballager, hvordan man får den sidste rest af produktet ud, og der arbejdes løbende på at forbedre produkternes åbninger.

Netop emballage blev diskuteret en del på workshoppen. Signe D. Frese, specialkonsulent i miljø og klima hos FDB, viste en lang liste af emballagetyper – heriblandt mange mejeriemballager - som ifølge en FDB-forbrugeranalyse er svære at tømme helt. Et FDB-studie viser også, at forbrugere generelt ser det som sund fornuft at købe fx 500 ml cremefraiche, selv om man kun skal bruge en lille mængde. Det skyldes den eksisterende prisstruktur, hvor det er forholdsmæssigt billigere at købe store mængder.

”Emballager, der kan genlukkes og er lette at tømme helt, og produkter, som passer til små husstande – fx produkter bestående af flere små pakker – kan være med til at mindske madspildet”, lød et af hendes budskaber.

Dilemma i klimaarbejdet

Udviklingen af nye emballager, der kan reducere madspild, skaber dog et dilemma i forhold til fx Arlas klimaarbejde, påpegede Jan D. Johannesen.

”Hidtil har vores klimaarbejde gået på at minimere mængden af emballage, men eftersom madspild også udgør et stort miljøproblem, kan det godt være, at vi fremover skal arbejde i en anden retning. I nogle tilfælde er det måske mere klimavenligt at øge mængden af emballage for at sikre, at indholdet udnyttes fuldt ud”, sagde han.

Datomærkning forvirrer

Emnet datomærkning fyldte også en del på workshoppen i marts 2011. I butikker kasseres hver dag masser af madvarer, som har overskredet sidste salgsdato. Her ligger et potentiale i at udnytte varerne bedre, fx til biogas.

Blandt forbrugerne hersker der forvirring omkring begreberne ”Sidste anvendelsesdato” og ”Mindst holdbar til”. Ofte smides mad automatisk ud, hvis disse datoer er overskredet. Men begreberne dækker over noget forskelligt, og nogle produkter har forskellige holdbarheder, når de er uåbnet og åbnet. ”Mindst holdbar til” bruges på mad, der kan opbevares i længere tid. Så længe lugt, smag, udseende og konsistens er ok, er det ikke farligt at spise fødevaren efter denne dato.

Men mange danskere ved i dag så lidt om mad, at de har mistet fornemmelsen for, hvordan fødevarer skal smage og lugte. Derfor er der et klart behov for at informere befolkningen om de forskellige datomærkninger, så man undgår, at god mad går til spilde, mente workshopdeltagerne.

Katalog over indsatser

Projekt ”Det skjulte madspild” er igangsat af Fødevareministeriet. Udover den viden, som Concito har indsamlet fra fødevareerhvervene, har ministeriet bedt forskere ved Århus og Københavns universiteter om at samle den eksisterende viden om det madspild, der sker, inden maden kommer frem til forbrugerne.

Projektets resultater blev præsenteret på en konference den 12. maj 2011. Konferencen udmøntede i et katalog over konkrete indsatser, som det er relevante at føre ud i praksis. Læs mere på www.mindremadspild.dk