Burgerboller med hytteost

Burgerboller med hytteost

60+ min
Fryseegnet
Prøv at lave dine egne hjemmebagte burgerboller - her en virkelig lækker opskrift med hytteost. Der er meget mere gods i dem end i de færdigkøbte - og så smager de bedre! Brug fx burgerbollerne til den klassike burger til aftensmad. Også i madpakken vil burgerbollerne gøre stor glæde, ligesom de giver frokostbordet et løft. Hjemmelavede burgerboller har mange anvendelsesmuligheder og de er ovenikøbet lette at lave.
https://www.arla.dk/opskrifter/burgerboller-med-hytteost/

Sådan gør du

Dej
  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 min.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 16 stykker og form dem til boller. Bank bollerne flade (ca. 10 cm i diameter).
  • Læg dem på 2 plader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca. 15 min.
  • Pensl med æg og bag burgerbollerne midt i ovnen. Sæt den første plade med burgerboller i en kold ovn. Indstil på 225° - traditionel ovn - og bag i ca. 20 min. Bag derefter den anden plade i ca. 15 min. Sluk ovnen og lad bollerne stå ved eftervarmen i ca. 5 min.

Dejen kan også formes til ét stort, rundt brød (ca. 25 cm i diameter). Læg det på en plade med bagepapir og lad brødet efterhæve tildækket i ca. 45 min. Pensl det med æg. Klip eller rids brødet og sæt det nederst i en kold ovn. Indstil på 200° og bag det i ca. 25 min. Lad brødet stå ved eftervarmen i ca. 10 min.

Lun dem inden serveringen.

Energiindhold for hele retten:

9756 kJ / 2332 kcal

Næringsindhold pr. 100g

873 kJ / 209 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,8 g
Protein: 15,3 % 7,9 g
Kulhydrat: 72,6 % 37,3 g
Fedt: 12,1 % 2,8 g
Mere inspiration

Brug gerne denne burgerbolle med hytteost til den klassiske burger.

Burger
30 min
Burger
(20)

Ingredienser

Dej
20 g Smør
3 dl Mælk
25 g Gær
1 spsk Sukker
2 tsk Groft salt
200 g Hytteost
150 g Fuldkornshvedemel (ca. 2½ dl)
400 g Hvedemel (ca. 6½ dl)
Pensling:
Sammenpisket æg