Butterdejsstænger med spinat
45 min

Butterdejsstænger med spinat

Butterdej, spinat, hvid ost og røget fisk er en skøn smagskombination.
Bedømmelse (3 vurderinger)

Min bedømmelse:

Butterdejsstænger med spinat

Butterdej, spinat, hvid ost og røget fisk er en skøn smagskombination.

Opskriften gælder for 12 personer

  • 2 plader frosne, optøede butterdej (ca. 18 x 25 cm)
  • 1 kg frossen, optøet helbladet spinat
  • 4 æg
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 små knuste hvidløgsfed
  • ¼ tsk revet muskatnød
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 500 g smuldret Karolines Køkken® Salatost i blok

Pensling

  • 1 sammenpisket æg

Tilbehør

  • 600 g røget laks

Fremgangsmåde:

Rul - på et meldrysset bord - hver butterdejsplade ud til en firkant (ca. 30 x 40 cm). Lad firkanterne hvile tildækket i ca. 20 min. Kom den optøede spinat i en sigte og pres spinaten fri for væde - til der ca. er 550 g tilbage. Kom spinaten i en skål og vend først æg og dernæst olie, hvidløg, muskat, salt og peber i. Vend forsigtigt den smuldrede ost i spinatblandingen. Løft den ene butterdejsfirkant over på en bageplade med bagepapir. Læg halvdelen af spinatblandingen i en stribe midt på butterdejspladen - til ca. 6 cm. fra kanten. Fold først de korte dejkanter ind, pensl sammenføjningerne med æg og

fold dernæst de lange dejkanter ind. Løft den sidste butterdejsfirkant over på pladen og læg fyldet på som nævnt ovenfor. Pensl med æg og bag butterdejsstængerne midt i ovnen - til de er gyldne.

Ved servering

Skær hver butterdejsstang i 6 stykker og server sammen med røget laks eller røget hellefisk.

Bagetid

Ca. ½ time ved 225°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 19880 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 11 g
  • Protein: 22 %
  • Kulhydrat: 19 %
  • Fedt: 59 %
Print