Kløben - tyske juleboller

Med denne opskrift kan du lave nemme og lækre boller med inspiration fra Tyskland. Tørret frugt og appelsinskal gør kløben til en dejlig julebolle.
Bedømmelse (10 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kløben - tyske juleboller

Med denne opskrift kan du lave nemme og lækre boller med inspiration fra Tyskland. Tørret frugt og appelsinskal gør kløben til en dejlig julebolle.

16 stykker pr. portion

Antal portioner
  • 75 g smør
  • ¼ liter mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 4½ spsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 400 g hvedemel (ca. 6¾ dl)
  • 25 g grofthakkede cocktailbær
  • 50 g lyse rosiner
  • 50 g finthakket pomeransskal
  • 50 g finthakket tørret ananas
  • 2 tsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)

Pensling

  • smør - smeltet

Pynt

  • flormelis

Fremgangsmåde:

Smelt smørret og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Vend æg, sukker, salt og hvedemel i. Tilsæt de tørrede frugter og appelsinskal. Dejen er ret blød. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 min.

Dyp 2 spiseskeer i vand og form 16 boller - ved at sætte klumper af blød dej på en plade med bagepapir. Bag bollerne midt i ovnen. Pensl de nybagte boller med smeltet smør. Lad dem køle lidt af på en bagerist.

Ved serveringen

Sigt flormelis over de lune kløben og server dem sammen med en kop te. Bollerne smager dejligt flækket og smurt med smør.

Bagetid

Ca. 18 min. ved 200°.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 11880 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 19,7 g
  • Protein: 8 %
  • Kulhydrat: 65 %
  • Fedt: 27 %
Print