Koen Karoline

I 1957 sætter England importen af smør voldsomt ned, og det danske hjemmemarked er ikke gearet til at aftage mere, så resultatet bliver et smørbjerg i dansk mejeribrug.

Ko på gaden

Derfor vender man blikket mod hjemmemarkedet og beslutter at iværksætte en stor national mejerikampagne "Mejerigtig" - med det formål at fremme afsætningen af smør på hjemmemarkedet. Den århusianske tegner Grete Rich bliver bedt om at tegne forskellige oplæg til kampagnemateriale - og Koen Karoline er resultatet af den bestillingsopgave.


Den første udgave af Karoline er en lille stofko - skabt af et par rød- og hvidternede køkkengardiner. Men senere fik man skaffet en kunstig ko i legemesstørrelse med et tilhørende bånd, der fortalte om alt, hvad en ko kan gøre (Marshallhjælp). Båndet hed: Fabrikken Caroline. Og inspireret af dette bånd blev koen døbt Karoline på dansk. 

Det første forslag til maskotten blev præsenteret i Tivoli i København 1958. Karoline var på størrelse med en rigtig ko, stadigvæk i rød-hvide tern - og med hvid marguerit i munden og sorte horn, øjne og næsebor. Daværende statsminister H. C. Hansen trak koen ind på scenen, mens han råbte: "Kom så Karoline"!

Gammel foldeko

I løbet af foråret foretog Grete Rich forskellige småkorrektioner og afleverede endelig til totalbrug/reproklar i alle former for trykteknik den 28. maj 1958. Denne dato udnævnes af Grete Rich som Karoline Koens fødselsdag.

Koen blev herefter mejeribrugets fælles varemærke på brochurer, nøgleringe, kalendere, kuglepenne, øloplukkere, julekort, mejeri-emballage, kogebøger og ikke mindst på små samleark, hvor børn kunne prikke den ud og samle en lille papirko. Samlearkene var en rigtig populær ide, men eksisterer ikke længere. 
Koen Karoline blev et verdenskendt logo og synonym for dansk mejeribrugs kvalitetsprodukter - ikke mindst takket være de danske "Karolinepiger", der rejste rundt med mejeridemonstrationer. ”Danish”, ”Danois”, Dinimarkali” stod der på skilte og plakater med koen som logo.

KarolinekoI Århus etablerede mejeribruget i 1962 det første udviklingskøkken ”Karolines Køkken®” - opkaldt efter den populære ko. Og samtidig fik koen et mere moderne udseende. De store tern blev erstattet af små elegante røde og hvide tern. Horn, øjne og næsebor blev farvet røde og det samme gjorde margueritten. 

Nyt logoI 90'erne fik Karolines Køkken® nyt logo, hvori kun de røde og hvide tern levede videre. Men koen Karoline var fortsat et populært varemærke - især på eksportmarkederne.

Varemærket koen Karoline, der i dag ejes af Mejeriforeningen, eksisterer og er stadigvæk i brug. Og i Mejeriforeningen oplever man fornyet interesse for det aldrende logo. Dels har flere mejerier rettet henvendelse til Mejeriforeningen om at få lov til at bruge den - og de mejerier, som er medlem af Mejeriforeningen, kan frit benytte sig af den kendte ko. Og hos Bruun Rasmussens auktioner i Vejle blev for nylig en træfigur-udgave af koen solgt for 2.000 kr.

Ny foldekoKilder: 
Information fra tegner Grete Rich' brev til Mejerikontoret. Brev fra Lis Rasmussen, tidligere afdelingsleder i Hjemmemarkedsudvalget - De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation.
Mejeri - Nyhedsmagasin om mejeribranchen nr. 3, 4. marts 2005.

Arbejdet i Karolines Køkken®

Opskrifterne på arla.dk er udviklet og godkendt i et rigtigt køkken! Læs mere om køkkenet og om det omhyggelige arbejde, der ligger bag hver enkelt opskrift.

Karolines Køkken

Hele Danmarks køkken

Udvikling og test af produkter

Hvem er vi?

Prismær­ker i ørerne?

Børnehavebørn på gårdbesøg.Et barn udbryder: "Hvorfor vil I sælge alle køerne"?. Landmanden svarer, at det vil han heller ikke. "Men hvorfor har de så alle prismærker i ørerne"?