Rocky road cookies
45 min

Rocky road cookies

Skønne chewy cookies. I kagesammenhæng er "rocky road" en blanding af nødder, chokolade, karamel og skumfiduser. Ene gode sager - mums!
Fryseegnet
Bedømmelse (5 vurderinger)

Min bedømmelse:

Rocky road cookies

Skønne chewy cookies. I kagesammenhæng er "rocky road" en blanding af nødder, chokolade, karamel og skumfiduser. Ene gode sager - mums!

24 stk

Antal portioner
  • 125 g blødt smør
  • 125 g brun farin (ca. 2 dl)
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • ½ tsk groft salt
  • 1 æg
  • 1 spsk vand
  • 175 g hvedemel (ca. 3¼ dl)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g grofthakket mørk chokolade (ca. 55% kakao)
  • 50 g flødekarameller - i små stykker
  • 50 g peanuts
  • 2 dl minimarshmellows

Fremgangsmåde:

Rør smør, farin, sukker og salt godt sammen. Rør herefter æg og vand i. Bland hvedemel, vanilje og bagepulver og vend det i smørblandingen. Tilsæt chokolade, karamel og peanuts. Del dejen i 24 stykker og form dem til kugler. Sæt kuglerne på 3 plader med bagepapir. Kagerne flyder en del ud, så sørg for at der er god plads imellem dem. Bag kagerne til de er gyldne, men bløde i midten.

Tryk marshmellows ned i kagerne lige når de kommer ud af ovnen og mens de stadig er varme. Lad kagerne afkøle på en rist - brug en paletkniv til at flytte dem over på risten.

Bagetid

Ca. 15 min ved 160° - varmluft.

Tips

Du kan fryse dejen, efter du har formet den til kugler. Lad dejkuglerne tø ca. ½ time, inden du bager dem.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 15970 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 11,8 g
  • Protein: 5 %
  • Kulhydrat: 56 %
  • Fedt: 39 %
Print