Rugbrødstoast med bagt avocado og æg

Rugbrødstoast med bagt avocado og æg

30 min
Rugbrødstoast toppet med bagt avocado og æg er en fyldig og lækker servering, du kan bruge såvel til morgenmad og brunch - og til frokost. Rugbrødstoasten kan suppleres med flere grøntsager og/eller fisk og kød. Det er en anderledes måde at anrette en avocadotoast på. Her er avocadoen bagt med æg og det giver en helt anden oplevelse Denne rugbrødstoast smager skønt og mætter på den gode måde.
https://www.arla.dk/opskrifter/rugbrodstoast-med-bagt-avocado-og-ag/

Sådan gør du

Bagetid - avocado med æg:

Ca. 15 min. ved 200° - traditionel ovn.

Bagetid - rugbrødstoast:

Ca. 5 min ved 200° - traditionel ovn.

Bagt avocado med æg
  • Fjern stenen fra avocadoen og lav evt. hullet lidt større, så der kan være et æg heri.
  • Slå ægget ud i den halve avocado.
  • Bag avocadoen midt i ovnen.
  • Læg imens ost og tomat mellem de 2 rugbrødsskiver.
  • Lad rugbrødstoasten bage i ovnen sammen med avocadoen i de sidste 5 min. eller indtil osten er smeltet og brødet er sprødt.
Sådan anretter du rugbrødstoast med avocado og æg
  • Læg spinatblade og rugbrødstoast på en tallerken og placer den bagte avocado herpå.
  • Drys med flagesalt og røgede chiliflager, pynt med finthakkede spinatblade og server.

Du kan skrue op og ned for mængden af grøntsager og ost - alt efter om du vil servere din toast til morgenmad, brunch eller frokost.

Energiindhold for hele retten:

2986 kJ / 714 kcal

Næringsindhold pr. 100g

883 kJ / 211 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 4,2 g
Protein: 12,6 % 6,5 g
Kulhydrat: 47,5 % 24,7 g
Fedt: 39,9 % 9,5 g
Relateret video
Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Ingredienser

Bagt avocado med æg
½ Stor, moden avocado
1 Lille æg
1 skive Cheasy® M 13% (20+) skiveost
3 skiver Tomater
2 skiver Groft rugbrød
50 g Skyllede babyspinatblade
½ tsk Flagesalt
½ tsk Røgede tørrede chiliflager, fx chipotle
Pynt
Finthakkede babyspinatblade