Matilde®s produkthistorie

Matilde® logoet - med det karakteristiske pigeansigt - har eksisteret lige siden 1970. Sortimentet bestod fra starten af langtidsholdbar mælk, suppleret med forskellige specialprodukter, men op gennem 80'erne begyndte man for alvor at satse på kakaomælk. I begyndelsen af 90'erne blev logoet moderniseret, og kakaomælken markedsført i større stil. Først gennem annoncer, siden gennem TV-reklamer med sang af bl.a. Ove Sprogøe. I midten af 90'erne var det de to populære og skøre køer Ko&Co, der var frontfigurer. I de senere år har Matilde® fulgt med tiden og udviklet både Matilde® Økologisk samt Matilde® Premium med 50% ekstra kakao.

Hvad er kakao? Og hvordan laver man det?

Kakaomælk er én af danskernes favoritdrikkevarer. Vi drikker den både kold og varm, med skumfiduser og flødeskum og nyder den særligt til fødselsdag, en kold efterårsdag eller til morgenmaden i weekenden. Matilde® kakaomælk indeholder primært tre simple ingredienser: Skummetmælk, kakao og sukker. Mælken stammer fra gårde i Jylland, og kakaoen kommer hele vejen fra det vestlige Afrika. Matilde® kakao fremstilles på vores unikke mejeri i Esbjerg. Hver dag ankommer lastbiler fyldt med mælk til mejeriet. Her bliver mælken behandlet, og vores mejerister skiller fløden fra, for derefter at varme skummetmælken op. Når mælken har den helt rigtige temperatur, hældes kakaopulver og sukker i under omrøring. Resultatet er den Matilde® kakao, danskerne kender og elsker. Undervejs i processen tager vores mejerister en masse prøver for at sikre, den gode kvalitet og smag er helt rigtig.

Hvad er kakao? Og hvordan laver man det?

Hvor kommer kakao fra?

Kakao kommer oprindeligt fra Sydamerikas frodige og eventyrlige regnskove. Her vokser store kakaotræer med aflange rødgule frugter, der indeholder små frø. Disse frø kalder vi også kakaobønner, og dem bruger vi til at lave kakaopulver og chokolade. I dag er kakaotræet udbredt i et bælte omkring ækvator, og vi henter vores bønner bl.a. i Elfenbenskysten og Ghana i Afrika. Her bliver bønnerne plukket, ristet og lavet til kakaopulver inden vi modtager dem på vores mejeri i Esbjerg. Matildes® kakao er UTZ-certificeret, hvilket betyder at bønderne der høster kakaoen, er sikret gode forhold, højere indtægter og bedre levevilkår. Så næste gang du nyder din Matilde® kakao, ved du hvor den kommer fra.

Hvor kommer kakao fra?

Hvordan laver man varm kakao?

Varm kakao er perfekt til hverdags- og weekendhygge eller til en regnfuld dag under dynen. Se her, hvordan du nemt og hurtigt kan lave en lækker kop varm kakao.

Hvordan laver man varm kakao?

Alle Matilde® produkter