Mælketyper

Letmælk

Letmælk har været på det danske marked lige så længe, som vi har været medlem af EU. Letmælk blev tilladt i december 1972, men først lanceret i foråret 1973 og var dermed et af de allerførste fedtreducerede produkter i Danmark.

Fedtindholdet i letmælk er 1,5% og under halvt så højt som i sødmælk.

Indtil 1976 blev der tilsat A og D vitamin til letmælken for at sikre, at mælken indeholdt det samme som sødmælk. Vitamintilsætningen ophørte, da det viste sig, at danskerne fik nok A- og D-vitamin i den øvrige kost.

Bortset fra fedtindholdet og A- og D-vitaminerne er der ingen nævneværdig forskel på sød- let-, mini- og skummetmælk. 

Letmælken overhalede sødmælkssalget i 1984 og var, indtil introduktionen af minimælk i 2001, den mest solgte mælketype.

Minimælk

Minimælk skrev sig ind i mejerihistorien, da mælken kom på markedet i februar 2001. Med minimælk var det nemlig første gang i næsten 30 år, at der skete noget radikalt på mælkeområdet. Ikke siden letmælk var der justeret ved de gængse mælketyper. Under navnet Harmonie® økologisk minimælk 0,5% lagde mælken sig med et fedtindhold på 0,5% midt imellem skummet- og letmælk. For at opnå den bedste smag i produktet blev mælken fremstillet af homogeniseret mælk.

Harmonie® økologisk minimælk 0,5% markerede sig efter få måneder med en overraskende stor andel af det økologiske mælkesalg. Mælken formåede på et halvt år at øge det totale salg af økologisk mælk med 30%. Forklaringen på minimælkens succes ligger efter alt at dømme i kombinationen af det lave fedtindhold og en smag, der lægger sig tæt op ad smagen i letmælk.

I de øvrige nordiske lande findes tilsvarende produkter. I Norge dog med et fedtindhold på 0,7%. Harmonie® økologisk minimælk 0,5% fik i 2001 en ikke-økologisk pendant i Arla Ekspres® mælkeserien.

Skummetmælk

Det hedder skummetmælk, men man kunne faktisk også godt kalde det "blæst mælk". I gamle dage var det nogle steder brugt at blæse fløden af mælken med munden. Andre steder valgte man at bruge en skummeske. Resultatet var i begge tilfælde, at fløden blev kærnet til smør – mens den skummede mælk blev brugt til husholdningsbrug, ost eller foder til husdyrene.

I mange år blev skummetmælk ikke anset for at være rigtig mælk. Når mælken,  som blev kaldt fut mælk, var centrifugeret på mejeriet, indeholdt mælken kun 0,05% fedt og stort set ingen A- eller D-vitaminer. I takt med den øgede sundhedsbevidsthed gennem 80'erne og 90'erne er skummetmælk blevet mere populær. 

I en bekendtgørelse fra 1967 defineres skummetmælk som mælk, hvor mælkefedtet er fjernet så fuldstændigt som muligt ved fraskumning af fløde. I dag må skummetmælk højest indeholde 0,5 procent mælkefedt.

Kærnemælk

kernemælk

Når man kærner mælk og fløde, skiller man den største del af mælkefedtet fra. Det bliver til smør. Det, der er tilbage, kaldes kærnemælk.

Frisk kærnemælk har en frisk lugt og en god smag og er ikke sådan at kimse ad.

Det gjorde københavnerne bestemt heller ikke i begyndelsen af 1900-tallet. Der var rift om kærnemælken, som gik fra at have status som svinefoder til at blive et værdsat ernæringsmiddel. Især anså man mælkesyrebakterierne i mælken for at være gavnlige.

I 1960-erne var langt den vigtigste konsummælksvare sødmælk, så kom piskefløde, kaffefløde og kærnemælk.

Tidligere blev det meste smør fremstillet i smørkærne, men i dag produceres hovedparten af smørret i smørmaskiner, og kærnemælken fremstilles uafhængigt af smørproduktionen. Enkelte mejerier fremstiller stadig smør i smørkærne,og sælger kærnemælk fra smørfremstillingen. De har siden 1990 haft lov til at kalde deres kærnemælk "gammeldags".

Skolemælk

Har du husket skolemælken til dit barn?

Bestil mælken hos Mejeriernes Skolemælksordning