Skæreost

Danbo

Steppeost var tidligere navnet på den danske nationalost Danbo, men navnet blev i 1951 ændret ved den såkaldte Stresa-konvention. Danbo er en af de mest populære danske ostetyper. Den er mild og let aromatisk, er lys i farven, har en elastisk konsistens, med nogle få huller på størrelse med jordnødder, og fås også med kommen. Osten lagres mellem 6 uger og 5 måneder.

Kommenost

Man har fra gammel tid brugt at krydre ost med kommen i Norden, og her i Danmark har kommenosten kongelig glans.

Fru Hanne Nielsen fra Havartigården ved Holte fremstillede en ost, som hun kaldte Christian den IX´s ost, og hun begyndte at levere ost og smør til netop hans hof for over 100 år siden. Betegnelsen Christian den IX´s ost anvendes stadig i daglig tale og er altså i al sin enkelhed en kommenost. Arlas kendte oste med kommen er bl.a. Riberhus®, Gl. Ole® og Klovborg®.

Skiveost

Opfindelsen af skiveost er et konkret udtryk for, at vi som forbrugere har fået det lidt nemmere. De første ”osteslicere” (osteskærere) kom til landet i 1970'erne. I starten var det dog først og fremmest cateringområdet, der fik glæde af de forskårne osteskiver. Der kom først rigtig gang i udviklingen af salget af skiveost til forbrugere i 1995, da mærkevaren Riberhus® blev lanceret i skiver.

Siden er mærker som Klovborg®, og Cheasy® kommet til i forskellige udgaver. I dag udgør ost i skiver ca. 15% af al salg af gul ost.

DANSK EMMENTALER

Den ægte schweiziske emmentaler kan spores helt tilbage til 1450, og den blev hurtigt en populær handelsvare. I Danmark blev osten første gang produceret i 1989 med hjælp fra indfødte schweizere. I begyndelsen af 1907 blev der fremstillet fire emmentalere om dagen i fire 900 liters kobberkar. Arla stoppede med produktionen af emmentaler i 2007.

Ostemad fra 1800-tallet

Ost på brød er kendt langt tilbage i tiden. Den klassiske ostemad stammer faktisk helt tilbage fra 1888. Dengang brugte man fedt, sky, rødløg og rom. Prøv selv.

4 stk.

4 skiver fuldkornsrugbrød (ca. 250 g)

2 spsk fedt

8 skiver Castello Tistrup® Stærk ekstralagret 24% (45+) (ca. 200 g)

50 g sky i strimler

1 rødløg i ringe (ca. 50 g)

4 spsk mørk rom

Smør rugbrødet med fedt. Fordel osteskiverne på brødet og pynt med sky og rødløg. Dryp rom på ostemadderne - gerne inde ved bordet. Spis med det samme.