Hvad spiser køer? Hvor mange maver har en ko? Hvad er ensilage? Hvor mange timer i døgnet spiser en ko? Hvad betyder drøvtygger? De spørgsmål er bare nogle af dem, vi ofte bliver mødt af fra vores forbrugere. Læs med her, og få svar.
Malkekøer generelt har brug for meget vand og foder for at kunne producere mælk. Typisk vil en ko spise omkring 60-80 kilo foder om dagen og drikke cirka 100 liter vand. Både vand og foder vil køerne typisk have adgang til døgnet rundt, hvilket giver dem mulighed for at æde og drikke så meget, de vil. For at kunne rumme så meget foder og vand, er det praktisk med en stor mave. Og det må man sige, at køer har. Faktisk har de intet mindre en fire maver, hvor vommen er det største og kan rumme cirka 200 liter.
Hvad får køer at spise?
Når man taler om køers foder, opdeler man ofte foderet i grovfoder og kraftfoder. Grovfoder kan enten være frisk græs, ensilage, hø eller halm. Ensilage laves ofte af landmanden selv ved, at landmanden lægger græsset eller afgrøderne til tørring i cirka et døgn, før det snittes og presses hårdt sammen. Derefter dækkes det med plastik, som sikrer at alt luft lukkes ude, og at der sker en forgæring. Forgæringen betyder, at græsset bliver konserveret, så man kan fodre med det året rundt. Fordelen ved grovfoder er, at det har et højt struktur – og fiber indhold, og er den del af koens foder, der sikrer, at koens fire maver fungerer, som de skal.
Kraftfoder er også det, man kalder det energitætte foder. Kraftfoder består oftest af rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter og sojaskrå. Mange landmænd dyrker selv disse på deres marker. Kraftfoderet giver koen en masse energi og protein, der er let for koens krop at optage. Kraftfoder har lidt somme virkning på koen, som sukker har på os mennesker. Udover grovfoder og kraftfoder, får mange køer også et vitamin- og mineraltilskud. Mange landmænd vælger at blande grovfoder, kraftfoder og mineraler sammen, før det gives til køerne. Så kaldes det fuldfoder. Det er vigtigt for landmanden, at køerne får noget godt foder, da foderet vil påvirke koens mælkeproduktion og kroppens funktioner. Man siger, at cirka 2/3 af det foder, som koen får, går til mælkeproduktionen, hvor 1/3 går til vedligehold af kroppens funktioner inklusiv næring til den ufødte kalv.
Koen er drøvtygger
Køer tilhører familien af drøvtyggere sammen med en række andre dyr som for eksempel hjorte, giraffer og kameler. Når en ko æder, tygger den første gang ikke foderet særlig grundigt. Efter cirka en time, vil den ligge sig ned og gylpe foderet op i små foderbolde, hvorefter den vil tygge foderet grundigt, inden den synker det igen. Køer kan bruge op til 10 timer om dagen på at tygge drøv. Når koen skiftevis tygger og gylper foderet op, bliver det nemmere for vommens mikroorganismer at optage foderet. Samtidig blandes foderet med spyt, som regulerer vommens surhedsgrad. Det er vommens mikroorganismer der er årsagen til, at koen kan udnytte foder, som andre dyr og mennesker ikke vil kunne bruge.
