Alle Arlas økologiske køer kommer på græs fra april til november. Derudover går cirka 15 % af de konventionelle køer i Danmark ude om sommeren, når vejr- og markforholdene tillader det. Det vil sige, at cirka 25% af alle Arlas malkekøer kommer på græs i sommerhalvåret.
Det er den enkelte landmands vurdering, om han ønsker, at køerne skal ud i sommerhalvåret. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt landmanden har egnede marker, og om det er praktisk muligt i forhold til malkningen.
Selvom det er mest naturligt for malkekoen at være på græs, er det ikke nødvendigvis det, der er bedst for den. Det afhænger af forholdene i det enkelte landbrug, men det behøver ikke at være en dårlig ting, at køerne ikke kommer på græs. For køerne kan der være fordele ved at leve i løsdriftsstalde, hvor der er ly for vejret, sundhedspleje og gode fordringsmuligheder.
At have køer på græs stiller store krav til, at marken ligger placeret i overkommelig afstand fra stalden, så køerne kan blive fodret og malket til tiden. Ligeledes er det vigtigt, at jorden ikke er for stenet eller mudret, så køernes klove bliver ødelagt.
En ko har det allerbedst, når temperaturen ligger i omegnen af 10 grader, og de færreste køer bryder sig om regnvejr og hård blæst eller varme. Er det for varmt eller regner det, vil koen ofte foretrække at opholde sig inden døre.
De danske landmænd har siden 1980’erne investeret markant i nye løsdriftsstalde, og de danske køer har derfor gode fysiske rammer, hvor de eksempelvis frit kan gå rundt, blive malket i malkerobotten, socialisere sig, sove, spise eller få en omgang pelspleje, massage eller kløtur under en af staldens kobørster. En typisk dansk mælkeproduktion er da også langt mere moderne end stalde i mange andre lande. 95 procent af de danske malkekøer lever i dag i løsdriftsstalde.
En malkeko bruger tiden på fem ting: sove, æde, tygge drøv, blive malket og socialisere med de andre køer i flokken. De fleste køer bliver malket to gange om dagen. En malkeko har brug for cirka 12-14 timers hvile pr. døgn, og derfor er det meget vigtigt, at koen kan ligge godt og bekvemt. Alle køer har hver deres seng i stalden, men de vil ikke nødvendigvis vælge samme seng hver dag. Hvor nogle skifter seng fra dag til dag, vil andre være mere tilbøjelige til at vælge samme seng og dermed ligge ved siden af de samme sovekammarater. Hvad koens seng er lavet af, varierer fra stald til stald. Nogle landmænd foretrækker sandsenge til deres køer, hvor andre vælger eksempelvis vandsenge. Det vigtigste ved sengen er, at den giver koen et dejligt sted at hvile sig, hvilket også er vigtigt for dens mælkeproduktion.
Køer har et meget socialt liv og har ofte gode veninder og indædte fjender. Køer bruger to til tre timer dagligt på social adfærd. I en flok af køer er der i øvrigt et meget klart hierarki køerne imellem, og det er vigtigt, at staldens udformning også tager hensyn til det.
De fleste løsdriftsstalde har tag, men åbne sider. Det sikrer, at køerne får frisk luft, læ og et tørt hvileareal uanset vejret. Det giver køerne en oplevelse af at være udenfor, og landmændene kan let give dem sundhedspleje og gode fodringsmuligheder.
Antallet af malkekøer, der kommer på græs, er faldet betydeligt gennem de seneste år. I år 1975 kom så godt som alle køer på græs, mens det i år 2013 var cirka 25 procent af køerne. I samme tidsrum er der dog også sket en stor udvikling med de danske stalde, og det betyder, at 95 procent af køerne i dag lever i løsdriftsstalde frem for i bindestalde. Det er forbudt at bygge nye bindestalde, og de allerede eksisterende skal udfases senest i 2027.
Forbrugerne har stor indflydelse på, om Arlas køer skal på græs eller ej, da landmændene i høj grad leverer det, som forbrugerne ønsker. Hos Arla oplever vi, at køer på græs ikke altid er det, som forbrugerne prioriterer, når der skal købes mælk. Andre faktorer som pris, nationalitet og friskhed spiller også ind. Da det er dyrere for landmændene at producere økologisk mælk, kræver det også, at forbrugerne er villige til at betale mere for mælken. Stiger efterspørgslen på økologisk mælk, vil antallet af køer, der går på græs i sommerperioden, derfor også stige.
Alle Arlas landmænd følger selvfølgelig lovgivningen i de respektive lande inden for henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion. I Danmark siger lovgivningen, at en konventionel ko ikke behøver at komme på græs, hvis man opfylder en række andre krav i stalden. En økologisk malkeko skal have adgang til græs i perioden fra 15. april til 1. november, hvis vejrforhold og sundhedstilstand tillader det.
Hvad spiser en ko?
En malkekos foder består primært af grovfoder i form af ensilage, som er lavet af græs eller majs. Udover ensilage spiser koen også kraftfoder som fx rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter og sojaskrå, og de fleste køer får også et vitamin- og mineraltilskud. En ko tygger sit foder igennem flere gange og er det, man kalder drøvtygger. Når en ko spiser, gylper den foderet fra maven op i munden og gumler derefter på det igen. Koen kan tygge drøv i op til 10 timer om dagen, og derfor er det vigtigt, at den har mulighed for at ligge godt. I sommermånederne spiser de køer, der kommer på græs, græs fra marken, som de bruger tænderne i undermunden og tungen til at få fat i.
Malkekøer bruger mange af døgnets timer på at spise, men der er én ting, som de absolut ikke vil have. Nemlig det græs, der gror rundt om en kokasse. Derimod er gødningsbiller og fluelaver så begejstrede for kokasser, af de faktisk bruger kokasserne som hjem.
Cirka 2/3 af det foder, som koen får, går til mælkeproduktionen, hvor 1/3 går til vedligehold af kroppens funktioner inklusiv næring til den ufødte kalv. Desuden er det vigtigt, at koen hele tiden har adgang til rigeligt friskt vand.
