Mandelbund med æbleis

Mandelbund med æbleis

60+ min
Mandelbund med æbleis er en skøn og anderledes dessert, der er nem at forberede, når der skal kræses for gæsterne. Både mandelbund og æbleis kan nemlig tilberedes og stå klar i fryseren. Æbleis er ikke den mest anvendte istype - men den er virkelig lækker. Den bløde, friske og syrlige is matcher den sprøde mandelbund fantastisk. Top desserten op med smørristede mandler - og du har en himmerigsmundfuld. God fornøjelse.
https://www.arla.dk/opskrifter/mandelbund-med-ableis/

Sådan gør du

Æbleis
  • Kom æbler, vand og sukker i en gryde. Kog æblerne ved svag varme og under låg i ca. 15 min. eller til de er møre.
  • Blend æbler og væde eller purér dem gennem en sigte. Lad æblemosen køle af.
  • Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps. Vend den kolde æblemos i æggesnapsen og tilsæt citronsaft.
  • Pisk fløden til flødeskum og vend det forsigtigt i.
  • Hæld isblandingen i en metalform (ca. 1½ liter) og dæk den med alufolie. Frys isen i 3-4 timer. Rør i den 3-4 gange under indfrysningen. Isen skal være blød ved serveringen.
Mandelbund
  • Bland sukker og mandler.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem i.
  • Hæld blandingen i en smurt, meldrysset springform (ca. 22 cm i diameter). Bag mandelbunden midt i ovnen ca. 35 min. ved 175° - traditionel ovn. Lad den køle af efterfølgende.
Smørristede mandler
  • Lad smørret blive gyldent i en pande. Tilsæt mandlerne og rist dem, til de er gyldne.
  • Spred de ristede mandler godt ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
Mandelbund med æbleis
  • Anret isen på mandelbunden og pynt med mandler. Er isen hård, kan du stille den i køleskabet ca. 1 time før serveringen.

Mandelbunden kan serveres med abrikoscreme i stedet for æbleis. Pisk ¼ liter fløde næsten stiv med 1 spsk vaniljesukker og vend den med ca. 1 dl abrikosmos eller -marmelade. Smag til.

Mandelbunden og æbleisen kan fryses – hver for sig.

Energiindhold for hele retten:

10766 kJ / 2573 kcal

Næringsindhold pr. 100g

863 kJ / 206 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3 g
Protein: 6,3 % 3,2 g
Kulhydrat: 42 % 21,3 g
Fedt: 51,7 % 12 g
Mere inspiration

Når det bugner med æbler - så er æblekage et must.

Æblekage
60+ min
Æblekage
(182)
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Æbleis
8 Skrællede æbler i tynde både, fx coxorange (ca. 600 g)
½ dl Vand
1 spsk Sukker
2 Æggeblommer (ca. 2 spsk)
85 g Sukker (ca. 1 dl)
1 Vaniljestang (kornene heraf) eller vaniljepasta i tilsvarende mængde
2 tsk Friskpresset citronsaft
1½ dl Piskefløde
Mandelbund
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
100 g Finthakkede, smuttede mandler
2 Æggehvider
Smørristede mandler
25 g Smør
25 g Halverede, smuttede mandler