Cremet ærtesuppe med mynte og ristet parmaskinke

Skøn ærtesuppe med en smuk grøn farve, der stråler af sundhed! Suppen smager fantastisk og er tilberedt med friskbælgede danske ærter.
Bedømmelse (9 vurderinger)

Min bedømmelse:

Cremet ærtesuppe med mynte og ristet parmaskinke

Skøn ærtesuppe med en smuk grøn farve, der stråler af sundhed! Suppen smager fantastisk og er tilberedt med friskbælgede danske ærter.

Antal portioner
  • 140 g parmaskinke

Ærtesuppe

  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 800 g ærter friskbælgede eller frosne
  • 200 g finthakkede forårsløg
  • 1 dl finthakkede friske mynteblade
  • 2 dl Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 tsk groft salt
  • ½ tsk citronpeber

Pynt

  • friske ærteskud
  • friskbælgede ærter

Tilbehør

  • 4 skiver groft brød (ca. 240 g)

Fremgangsmåde:

Fordel parmaskinken på ovnens rist. Stil risten på en plade med bagepapir og bag skinken sprød og gylden midt i ovnen. Knæk skinken i mindre stykker.

Ærtesuppe

Bring grøntsagsbouillon i kog og kog ærter og forårsløg i ca. 10 min. Tilsæt mynte og blend, fx med en stavblender til suppen er jævn. Vend cremefraiche sammen med mel til en glat jævning og rør det i suppen. Bring suppen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min. Tilsæt salt og citronpeber og smag til.

Fordel suppen i 4 store portionsskåle og pynt med friske ærter, ærteskud og sprød parmaskinke. Server med brød til.

Tip

Brug optøede ærter i stedet for friskbælgede, hvis det skal gå lidt hurtigt.

Bagetid

Ca. 12 min. ved 225° - traditionel ovn.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 8180 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 59,5 g
  • Protein: 25 %
  • Kulhydrat: 46 %
  • Fedt: 29 %
Print