Gammeldags oksesteg

Gammeldags oksesteg

60+ min
God gammeldags oksesteg med en intens og fyldig brun sauce. Gammeldags oksesteg er rigtig simremad som gør de fleste glade. Så server en gammeldags oksesteg for din gæster.....både de unge og de gamle.
https://www.arla.dk/opskrifter/gammeldags-oksesteg/

Sådan gør du

Oksesteg
  • Lad smørret blive gyldent i en stegegryde. Tør oksestegen af og brun den på alle sider i ca. 3 min.
  • Tag stegen op og brun gulerødder, bladselleri og løg i ca. 2 min. Kom den brunede steg tilbage i gryden sammen med øl, vand, laurbærblad, salt og peber. Lad oksestegen braisere ved jævn varme og under låg i ca. 1½ time.
  • Tag oksestegen op og hold den varm. Fjern laurbærbladet og blend sky og grøntsager. Tilsæt fløde, varm saucen godt igennem og smag til. Tilsæt kulør.
  • Fjern, ved serveringen, snorren fra kødet og skær det i skiver. Læg kødet i et fad og hæld lidt sauce henover. Server resten af saucen i en skål ved siden af.
Æblesalat
  • Pisk fløde, eddike, salt og peber sammen i en skål. Vend æblebådene i dressingen efterhånden som du skærer dem ud.
  • Vend bladselleri i og anret æblesalaten i et fad. Drys med blåbær og nødder.
  • Server æblesalaten sammen med oksesteg, sauce og kartofler.

Du kan fortynde saucen med vand, hvis du synes den er for tyk.

Energiindhold for hele retten:

23676 kJ / 5659 kcal

Næringsindhold pr. 100g

509 kJ / 122 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 21,2 % 6,3 g
Kulhydrat: 25,4 % 7,6 g
Fedt: 52,7 % 7,2 g
Alkohol: 0,7 %
Mere inspiration

Har du en rest steg tilovers, kan du lave en dejlig ny ret....lækker mad og ingen madspild.

Ingredienser

Oksesteg
50 g Smør
1 snørret oksesteg af ca. 1¼ kg Oksetykkam
2 Skrællede gulerødder (ca. 150 g)
2 stilke Bladselleri (ca. 75 g)
1 Løg i grove stykker (ca. 125 g)
2 dl Mørk øl, fx dark ale
2 dl Vand
1 Laurbærblad
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1½ dl Piskefløde
Kulør
Æblesalat
1 dl Piskefløde
4 tsk Hvidvinseddike
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3 Røde æbler i tynde både, fx discovery (ca. 375 g)
5 stilke Bladselleri i tynde, skrå skiver (ca. 250 g)
125 g Skyllede blåbær
75 g Salte cashewnødder, mandler eller peanuts
Pynt
Blade af bladselleri
Tilbehør
1½ kg Kogte kartofler