Hummer med lun spicy sauce og sprøde tortillas
45 min

Hummer med lun spicy sauce og sprøde tortillas

Så er der fest.....en halv hummer til hver serveret med en luftig og cremet, lun sauce og sprøde "chips".
Bedømmelse (7 vurderinger)

Min bedømmelse:

Hummer med lun spicy sauce og sprøde tortillas

Så er der fest.....en halv hummer til hver serveret med en luftig og cremet, lun sauce og sprøde "chips".

Antal portioner

Spicy sauce

  • 4 æggeblommer (ca. 4 spsk)
  • 1½ dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 1 spsk meget finthakket rød chilipeber
  • 2 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • ¼ tsk groft salt
  • 50 g koldt smør i mindre stykker
  • 3 tortillas - usødede majs- eller hvedepandekager, ca. 20 cm i diameter
  • vand
  • 2 tsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
  • ¾ tsk havsalt

Hummer

  • 3 kogte hummere (ca. 1800 g)
  • 3 liter vand
  • 1 spsk groft salt
  • 50 g rensede blandede babysalatblade

Fremgangsmåde:

Spicy sauce

Rør æggeblommer, piskefløde, chili, appelsinsaft, eddike og salt sammen i en tykbundet gryde. Bring blandingen til kogepunktet ved jævn til kraftig varme - pisk godt. Kom det kolde smør i lidt efter lidt, stadig under kraftig piskning. Tag gryden af varmen, så snart de første bobler viser sig. Bliv ved med at piske i ca. ½ min. Smag saucen til. Du kan holde saucen lun i vandbad.

Pensl de 3 tortillas med vand og drys med appelsinskal og salt. Skær pandekagerne ud i lange strimler (ca. 2 cm bredde). Læg tortillasstrimlerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.

Hummer

Kom hummerne i kogende vand tilsat salt. Bring vandet i kog og lad hummerne trække i ca. 3 min. så de bliver varme. Tag hummerne op og flæk dem på langs med en kraftig kniv.

Fordel salaten på 6 tallerkener og læg en halv, lun hummer på hver. Kom saucen i små skåle og stil en skål på hver tallerken. Server med sprøde tortillas.

Bagetid

Ca. 7 min. ved 225° traditionel ovn.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 9220 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 1,3 g
  • Protein: 27 %
  • Kulhydrat: 19 %
  • Fedt: 54 %
Print

Vin match

Chardonnay, pinot noir, viognier Rhône, Frankrig

Det festligste vinvalg vil være en halvtør champagne med betegnelsen "sec". Alternativt en rigtig god hvidvin på druen viognier, helst fra Nordrhône Kilde: Martin Nordkvist

Læs mere om vin til hummer