Karamelsnitter

Til den store selvforkælelsesdag - hvor der ingen begrænsninger er. Så skulle du prøve disse karamelkager med rigeligt smør og god smag. Ring efter vennerne og sæt kaffen over.
Fryseegnet
Bedømmelse (39 vurderinger)

Min bedømmelse:

Karamelsnitter

Til den store selvforkælelsesdag - hvor der ingen begrænsninger er. Så skulle du prøve disse karamelkager med rigeligt smør og god smag. Ring efter vennerne og sæt kaffen over.

Ca. 48 små stykker

Antal portioner

Mørdejsbund

  • 250 g koldt smør
  • 300 g hvedemel (ca. 5½ dl)
  • 125 g sukker (ca. 1½ dl)

Karamel

  • 250 g smør i tern
  • 250 g lys muscovadosukker (ca. 4¼ dl)
  • 4 spsk lys sirup
  • 1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 g)
  • 200 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
  • 50 g tørristede, grofthakkede hasselnøddekerner

Fremgangsmåde:

Mørdejsbund

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt sukker og saml hurtigt dejen. Pres dejen i en bagepapirsbeklædt form (ca. 25 x 35 cm). Bag bunden midt i ovnen - til den er gylden.

Karamel

Smelt smørret i en lille tykbundet gryde og tilsæt sukker, sirup og kondenseret mælk. Bring blandingen i kog og kog ved svag varme og under omrøring i ca. 10 min. - til det er tyktflydende. Hæld karamelblandingen på mørdejsbunden og lad kagen køle helt af i køleskabet - gerne til næste dag.

Smelt chokoladen i en skål i vandbad. Fordel chokoladen på kagen i et kreativt mønster - brug evt. en sprøjtepose med et lille hul. Drys med hasselnødder og lad chokoladen stivne. Skær kagen ud i små stykker og server.

Tip

Du kan også lave mørdejen i en foodprocessor.

Bagetid

20-25 min. ved 175° - traditionel ovn.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 38030 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 17 g
  • Protein: 4 %
  • Kulhydrat: 45 %
  • Fedt: 51 %
Print