Kartoffelmedaljer

Kartoffelmedaljer

60+ min
Mangler du en opskrift på et lækkert kartoffeltilbehør til gæstemiddagen? Prøv disse kartoffelmedaljer som både er virkelig lækre og kan forberedes i god tid. Kombinationen af sprød og blød kartoffel gør medaljerne virkeligt lækre og de overrasker på den gode måde.
https://www.arla.dk/opskrifter/kartoffelmedaljer/

Sådan gør du

Bagetid for kartofler:

Ca. 40 min. ved 200°.

  • Skræl kartoflerne og skær enderne af.
  • Kom kartoffelender, selleri og pastinak i en gryde med kogende vand og kog grøntsagerne ved svag varme og under låg i ca. 15 min. eller til de er møre.
  • Hæld vandet fra, tilsæt hvidløg, salt og peber og mos grøntsagerne. Smag til og del mosen i 2 portioner.
  • Skær midterstykkerne af kartoflerne i papirtynde skiver.
  • Læg, på en plade med bagepapir, ca. 1/3 af kartoffelskiverne taglagt i 8 små cirkler.
  • Fordel en portion mos på de 8 cirkler og derefter en gang skiver, en gang mos og til sidst en gang skiver.
  • Pensl det øverste lag med fedtstof og bag kartoffelmedaljerne midt i ovnen. Drys de varme kartoffelmedaljer med revet ost.

Kartoffelmedaljerne kan laves et par timer i forvejen og lunes lige inden serveringen. Du kan undlade pastinak og udelukkende anvende knoldselleri.

Energiindhold for hele retten:

4176 kJ / 998 kcal

Næringsindhold pr. 100g

177 kJ / 42 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 11,8 % 1,2 g
Kulhydrat: 67,9 % 7,1 g
Fedt: 20,3 % 1 g
Mere inspiration

Her et andet dejligt kartoffeltilbehør.

Kartoffelgratin
60+ min
Kartoffelgratin
(24)
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

4 Store bagekartofler (ca. 850 g)
½ Knoldselleri i grove stykker
½ Pastinak i grove stykker
1 liter Vand
3 Små hakkede fed hvidløg
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk Smeltet smør
25 g Fintrevet parmesanost
Pynt
Havsalt og groftkværnet peber