Lammeryg og salat med flødemarinade

Lammeryg og salat med flødemarinade

60+ min
Lam er en lækker spise med en karakteristisk smag. Og her i norden har vi tradition for at spise lam, da lammet her altid har haft gode livsbetingelser. Lammeryggen må være dyrets gourmet udskæring. Her får du en lækker, nordisk inspireret opskrift med velsmagende lammeryg. Kødets gode smag, suppleres af en dejlig salat med kartofler vendt i en cremet flødemarinade.
https://www.arla.dk/opskrifter/lammeryg-og-salat-med-flodemarinade/

Sådan gør du

Stegetid:

Ca. 45 min. ved 200° - traditionel ovn.

  • Rids lammeryggens fedtkant. Læg stegen på ovnens rist i bradepanden og drys med salt og peber. Steg lammeryggen midt i ovnen. Tag stegen ud og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 65°. Lad lammeryggen hvile i ca. 20 min.
Flødemarinade
  • Kom imens fløde, hvidløg, salt og peber i en tykbundet gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Lad blandingen køle lidt af og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. Vend mynteblade i.
Salat
  • Vend marinade og kartofler sammen. Stil dem tildækket i køleskabet i mindst ½ time - vend i kartoflerne af og til. Læg aspargesstykkerne i en sigte, overhæld dem med kogende vand og derefter med koldt vand. Tag kartoflerne op af marinaden og læg dem sammen med asparges, ost, agurk og spinatblade i et stort, fladt fad.
Ved serveringen
  • Grill evt. stegen øverst i ovnen i ca. 2 min. Skær kødet fra benene og skær det i skiver. Husk også mørbraden under stegen. Server evt. resten af marinaden fra kartoflerne i en skål ved siden af salaten.
Drikkevarer
  • Rødvin - rioja eller chianti riserva.

Brug en "blød" kniv når du skal skære kødet fra benet, gerne en udbenerkniv. Hvis kniven er fleksibel og kan bøje, er det lettere at følge kødet langs benet.

Energiindhold for hele retten:

34417 kJ / 8226 kcal

Næringsindhold pr. 100g

996 kJ / 238 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 17,5 % 10,3 g
Kulhydrat: 13,3 % 7,8 g
Fedt: 69,2 % 18,6 g
Mere inspiration

Her har du endnu en opskrift med lam - lammeculotte er en nem udskæring at arbejde med.

Lammeculotte
45 min
Lammeculotte
(9)
Relateret video
Sådan klargør du asparges

Kender du forskel på klargøring af den grønne og hvide asparges? Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du nemt og hurtigt klargør den grønne og hvide asparges. Begge typer af asparges kan spises rå, kogt, dampet, grillet, bagt i ovn eller marineret.

Ingredienser

1 Dobbelt lammeryg med fedtkant - midterstykket (ca. 1½ kg)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Flødemarinade
¼ liter Piskefløde
6 Store pillede fed hvidløg
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Hakkede mynteblade
Salat
400 g Kolde, pillede små kartofler
200 g Grønne asparges i mindre stykker
400 g Salatost i tern
½ Agurk i skiver (ca. 200 g)
100 g Rensede friske små spinatblade
Tilbehør
360 g Landbrød