Marmoreret oksefilet med langtidsstegte grøntsager og svampesauce

En skøn hovedret til gæster. Det meste kan gøres klar i god tid, så du blot skal varme saucen og kartoflerne og anrette de saftige grøntsager og det flotte kød.
Bedømmelse (90 vurderinger)

Min bedømmelse:

Marmoreret oksefilet med langtidsstegte grøntsager og svampesauce

En skøn hovedret til gæster. Det meste kan gøres klar i god tid, så du blot skal varme saucen og kartoflerne og anrette de saftige grøntsager og det flotte kød.

Antal portioner

Langtidsstegte grøntsager

  • 1 spsk japansk sojasauce
  • ¼ tsk knust tyrkisk peber (bolsjer) eller engelsk lakrids
  • 225 g champignoner i hele og halve
  • 250 g cocktailtomater i halve
  • 4 rødløg i både
  • 3 spsk rapsolie
  • 1 spsk grofthakkede friske timianblade
  • 1 tsk groft salt

Oksefilet

  • 25 g smør
  • 10 kviste af frisk timian
  • bomuldssnor
  • 1 afpudset marmoreret oksefilet (ca. 1 kg)
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Svampesauce

  • 25 g smør
  • 100 g rensede kantareller - evt. revet i mindre stykker
  • 225 g champignoner i skiver
  • 3 dl Karolines Køkken® Flødefraiche 30%
  • 2 spsk koncentreret kalvefond
  • ¼ tsk groft salt
  • 2 tsk lys saucejævner

Pynt

  • kviste af frisk timian

Tilbehør

  • 800 g kogte aspargeskartofler

Fremgangsmåde:

Langtidsstegte grøntsager

Kom sojasauce og knust bolsje i en skål og vend champignonerne i marinaden. Fordel champignoner, tomater og løg i den ene side af en plade med bagepapir. Dryp med olie og drys med timian og salt. Bag grøntsagerne midt i ovnen i ca. ½ time og skru ned for ovnen til 100°.

Oksefilet

Lad imens smørret blive gyldent i en pande og kom timiankvistene i smørret. Bind en enkelt bomuldssnor om oksefileten, så den bliver holdt sammen. Brun fileten godt på alle sider i ca. 7 min. Drys kødet med salt og peber og læg oksefileten i en lille bradpande med rist. Hæld smør og timiankviste henover stegen. Stil bradepanden ved siden af grøntsagerne, lige når du har skruet ned for ovnen og steg grøntsager og kød midt i ovnen.

Svampesauce

Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg kantarellerne ved kraftig varme i ca. 1 min. Tag dem op. Kom champignonerne i panden og steg dem i ca. 5 min. eller til de er tørre. Tilsæt flødefraiche og kalvefond. Tag panden af varmen og rør saucejævner i. Kom kantareller i saucen og kog den ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt evt. ½ dl siet sky fra kødet og smag til.

Mål oksefiletens centrumstemperatur - den skal være 60° (rødt), 62° (rosa) eller 65° (svagt rosa). Skær oksefileten i skiver og server den sammen med svampesauce, aspargeskartofler og de langtidsstegte grøntsager.

Tips

De langtidsstegte svampe kan laves uden lakrids.

Svampesaucen kan laves færdig og varmes forsigtigt lige inden serveringen. Kartoflerne kan koges og pilles og stå klar. Kom dem i kogende vand et par minutter lige inden serveringen.

Centrumstemperaturene på kødet er højere, ved lavtemperaturstegning, end man måske er vant til. Det skyldes at temperaturen ikke fortsætter med at stige i stegen, efter den er kommet ud af ovnen.

Stegetid for grøntsager

Ca. ½ time ved 200°.

Stegetid for grøntsager og oksefilet

Ca. 1 time og 25 min. ved 100°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 20280 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 31,2 g
  • Protein: 22 %
  • Kulhydrat: 18 %
  • Fedt: 60 %
Print

Vin match

Sangiovese Toscana, Italien

Til svampe er en vellagret vin altid en god idé, og her vil en brunello di montalcino være helt perfekt. Gerne min 3 år gammel Kilde: Martin Nordkvist

Læs om vin til oksekød