Pizza på grill med hvidløgsmarinerede rejer

Pizza på grill med hvidløgsmarinerede rejer

60+ min
En super lækker sprød pizza fra grillen. Med smeltet ost, og toppet med rejer marineret i hvidløg, citron og basilikum.
https://www.arla.dk/opskrifter/pizza-pa-grill-med-hvidlogsmarinerede-rejer/

Sådan gør du

Pizzadej - dagen før
  • Rør gær og vand sammen i en skål.
  • Tilsæt olie, salt og de 2 slags mel (hold lidt hvedemel tilbage).
  • Slå dejen godt sammen med en grydeske og lad dejen hæve tildækket i køleskabet i mindst 8 timer - gerne et døgn.
  • Fyld grillstarteren med briketterne og tænd op.
  • Fordel de varme briketter rundt langs kanten af grillen (cirkulært).
  • Læg en pizzasten på grillens rist.
  • Læg låg på og lad grillen stå ca. ½ time, til stenen er godt varm.
  • På gasgrill skal du bage ved højeste indstilling, direkte varme. Læg en pizzasten på grillens rist. Læg låg på og lad grillen stå ca. ½ time til stenen er godt varm.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Rul dejen ud til 2 runde pizzabunde (a ca. 35 cm i diameter) og læg dem på bagepapir, som du klipper til, så det kun lige er under pizzaerne.
  • Smør tomatsaucen ud på de 2 bunde og fordel osten, evt. i små flade bunker.
  • Bag en pizza ad gangen på den varme sten - ca. 6 min. til bunden er sprød og gylden.
Hvidløgsmarinerede rejer
  • Vend imens de afdryppede rejer med resten af ingredienserne og stil dem tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
  • Smag til pg fordel de hvidløgsmarinerde rejer på pizzaerne, pynt med basilikumblade og server straks.

Du kan bage pizzaerne i en ovn. Sæt 2 bageplader til opvarmning i ovnen ved ca. 250° - varmluft. Læg pizzabundene på 2 stykker bagepapir. Træk dem over på de varme bageplader og forbag bundene øverst og nederst i ovnen, ca. 10 min., eller til de er gyldne. Tag bundene ud og fordel tomatsauce og ost. Bag pizzaerne færdige, 6-8 min. til osten er gylden og bundene er sprøde.

Energiindhold for hele retten:

11165 kJ / 2668 kcal

Næringsindhold pr. 100g

661 kJ / 158 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 24,5 % 9,5 g
Kulhydrat: 45,3 % 17,6 g
Fedt: 30,2 % 5,4 g

Ingredienser

Pizzadej - dagen før
10 g Gær
2½ dl Koldt vand
2 spsk Olivenolie
¾ tsk Groft salt
125 g Fuldkornsdurummel
250 g Tipo 00 hvedemel (ca. 4¼ dl)
50-60 store grillbriketter med høj brændværdi (ca. 2½ kg)
3 dl Tomatsauce, fx pizzasauce
200 g Revet mozzarellaost
Hvidløgsmarinerede rejer
300 g Afdryppede store grønlandske rejer
1½ bundt Forårsløg i tynde ringe (ca. 150 g)
3 Små hakkede fed hvidløg
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
2 spsk Friskpresset citronsaft
1½ spsk Olivenolie
1 dl Strimlede basilikumblade
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Frisk basilikum