Rabarbergrød

Rabarbergrød

30 min
Rabarbergrød er en let og smagfuld sommergrød - her serveret i godt selskab med iskold fløde. Hjemmelavet rabarbergrød er et sikkert tegn på at foråret er kommet - og de fleste værdsætter den noget så danske klassiker. Prøv denne nemme rabarbergrød næste gang du har lyst til at forkæle familien med en forårsdessert.
https://www.arla.dk/opskrifter/rabarbergrod/

Sådan gør du

Rabarbergrød
  • Bring rabarber og sukker i kog i en gryde og kog ved jævn varme og uden låg i ca. 10 min. - rør af og til.
  • Rør en jævning af kartoffelmel og vand. Tag gryden af varmen og kom jævningen i på én gang - under omrøring.
  • Herefter må rabarbergrøden ikke koge.
  • Lad grøden afkøle let og server den med fløde.

Hvis du ønsker en helt glat og gennemsigtig grød, kan du si rabarberkødet fra inden du jævner saften. Du kan tilsætte smuttede hele eller halve mandler til rabarbergrøden.

Energiindhold for hele retten:

6296 kJ / 1505 kcal

Næringsindhold pr. 100g

689 kJ / 165 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,1 g
Protein: 2,2 % 0,9 g
Kulhydrat: 44,3 % 18 g
Fedt: 53,5 % 10 g
Mere inspiration

Her er endnu en lækker forårsdessert med rabarber.

Relateret video
Sådan bruger du rabarber

Rabarber er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser dig her, hvordan du kan bruge rabarber til en kompot, der kan bruges til desserter, mousse, som topping på skyr, tilbehør til frokosten eller til stegt fisk og kød.

Ingredienser

Rabarbergrød
500 g Rensede rabarber i ca. 1 cm skiver
150 g Rørsukker (ca. 1¾ dl)
1½ tsk Kartoffelmel
1½ tsk Vand
Tilbehør
2½ dl Piskefløde