Rispilaf med æg og mynteshot

Rispilaf med æg og mynteshot

30 min
Maden ryger nemt ned med et lille mynteshot - velbekomme.
https://www.arla.dk/opskrifter/rispilaf-med-ag-og-mynteshot/

Sådan gør du

  • Lad fedtstoffet blive varmt i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits ris og løg i ca. 1 min. og tilsæt vand, spidskommen og salt. Kog risene ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 25 min.
  • Bland imens kærnemælk, hvidløg, mynte og salt. Stil det myntekrydrede kærnemælk tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
  • Kom asparges og ærter i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad grøntsagerne trække i ca. 1 min. og hæld vandet fra. Vend grøntsagerne i de kogte ris og kom rispilaffen i et fad. Drys med græskarkerner. Skær de smilende æg i halve og fordel dem på pilaffen. Hæld den myntekrydrede kærnemælk i små shotsglas eller flasker og server dem til rispilaffen - så man selv kan hæld på, mens man spiser.
Energiindhold for hele retten:

10114 kJ / 2417 kcal

Næringsindhold pr. 100g

326 kJ / 78 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 17 % 3,3 g
Kulhydrat: 57,8 % 11,1 g
Fedt: 25,2 % 2,2 g
Relateret video
Sådan koger du æg

Er du i tvivl om kogetiden på æg? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole koger æg.

Ingredienser

25 g Smør
320 g Brune ris, parboiled (ca. 4 dl)
1 Finthakket løg
5 dl Vand
1 tsk Stødt spidskommen
1 tsk Groft salt
3 dl Kærnemælk
2 Små knuste fed hvidløg
5 spsk Hakkede mynteblade
½ tsk Groft salt
250 g Grønne asparges i mindre stykker
250 g Frosne ærter
1 liter Kogende vand
2½ spsk Græskarkerner
4 Smilende æg
Pynt
Mynteblade
Friskkværnet peber
Tilbehør
120 g Grovbrød