Savojkålsspaghetti med hvidløgstopping

Hvad med at prøve et alternativ til spaghetti og kødsauce. Her er spaghettien vendt med savojkål. Og det hakkede oksekød bliver stegt sammen med persillerødder, tørrede abrikoser og rosiner.
Bedømmelse (8 vurderinger)

Min bedømmelse:

Savojkålsspaghetti med hvidløgstopping

Hvad med at prøve et alternativ til spaghetti og kødsauce. Her er spaghettien vendt med savojkål. Og det hakkede oksekød bliver stegt sammen med persillerødder, tørrede abrikoser og rosiner.

Antal portioner

Savojkålsspaghetti

  • 2¾ liter vand
  • 2¾ tsk groft salt
  • 300 g tørret fuldkornsspaghetti
  • 2 store pillede fed hvidløgsfed
  • 200 g fintstrimlet savojkål

Hvidløgstopping

  • 10 g smør
  • 400 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
  • 4 persillerødder i stave (ca. 300 g)
  • 50 g mørke rosiner
  • 50 g soltørrede abrikoser i strimler
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • sød chilisauce

Fremgangsmåde:

Savojkålsspaghetti

Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog spaghetti og hvidløgsfed i ca. 5 min. Tag hvidløgene op og lad spaghettien koge videre i ca. 5 min. Tilsæt savojkål og kog i yderligere ca. 1 min., til spaghettien er mør uden at være blød. Tag ca. 1 dl kogevand fra.

Hvidløgstopping

Mos hvidløgsfeddene og bland dem med cremefraiche, vand og salt. Smag toppingen til.

Lad imens smørret blive gyldent i en pande. Steg kødet ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min. Tilsæt persillerødder, rosiner, abrikoser, salt og peber og steg blandingen ved jævn varme i ca. 2 min. - rør af og til. Tilsæt den ene dl kogevand og smag til.

Lad spaghetti og savojkål dryppe af i et dørslag og fordel det i 4 varme dybe tallerkener. Fordel kødblandingen henover og kom lidt hvidløgstopping på. Server med det samme.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 10590 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 54,6 g
  • Protein: 23 %
  • Kulhydrat: 55 %
  • Fedt: 22 %
Print