Babyer er vilde med at stikke fingrene i maden og spise med hænderne, og det skal de have lov til. Få forklaringen på hvorfor lige her.
Du må ikke lege med maden. Sådan lyder det formentlig over spisebordet i mange hjem hver aften, og det kan være rigtig nok for større børn, men babyer skal faktisk have lov til at lege lidt med maden. Det mener Ellen Ravn Habekost, der er Master i Sundhedspædagogik.
Ifølge Ellen Ravn Habekost har det stor betydning for babyens udvikling at sanse maden gennem leg og at spise med fingrene. »Vi spiser med alle sanserne, også bevægelsessanserne, så når den lille spiser med fingrene udvikler babyen også sin sansemotorik, og vi ved jo at sansningen er fundamentet for læring. fortæller Ellen Ravn Habekost, der foreslår at den voksne kan supplere med en skefuld i ny og næ.
Derfor lyder rådet: Lad være med at fokusere på bordskikken når dit barn er lille. Læg i stedet en voksdug under stolen, så det er nemt at gøre rent bagefter. Måltidet handler ifølge Ellen Ravn Habekost både om hvad barnet spiser og hvor meget, og om at skabe en god helhedsoplevelse. Den oplevelse, vi får under måltidet som baby, har nemlig afgørende betydning for de mad- og måltidsvaner, vi udvikler senere i livet. »Det, at være med i fællesskabet ved bordet, betyder rigtig meget. Snak om hvordan det dufter, smager og hvad der er specielt ved netop den skefuld barnet får,« foreslår Ellen Ravn Habekost.
Lad legen fylde mere
Det babyer selv gør, er det, der motiverer dem mest. Derfor er det en god idé at sørge for, at barnet kan være aktivt i og omkring måltidet. Legen under måltidet er én måde at skabe aktivitet, men egentlig kan man begynde før selve spisningen. Al deltagelse omkring maden og madlavningen kan få et element af leg over sig.
Det er en god idé at lade babyen være med under madlavningen. Et lille barn kan selvfølgelig ikke skrælle kartofler eller rive gulerødder, men bare det at sidde i en stol på bordet og se dig lave mad, oplever barnet som at være med. »Det kan også godt være, de bare sidder og leger på gulvet, men bare det at være i det rum, hvor duften langsomt spreder sig, opbygger en stemning henimod, at det er måltidet, vi skal i gang med. Det er meget hensigtsmæssigt,« forklarer Ellen Ravn Habekost.
Glem magtkampen ved bordet
Vi vil det bedste for vores børn, og derfor kan det også fylde meget for os, om vores børn nu også får nok at spise, og om de spiser det “rigtige”. Derfor kan måltidet måske ende i en større konflikt, hvor vi forsøger at gennemtvinge vores vilje, men ifølge Ellen Ravn Habekost er det ikke i spisesituationen, der skal udkæmpes magtkampe. »Magtkampen hører ikke til ved bordet, for i og med at forældrene har købt ind og bestemt, hvad der bliver serveret, har de opfyldt deres opdragerrolle,« mener Ellen Ravn Habekost. Dermed kan forældrene slappe af, sænke skuldrene ved bordet og i stedet fokusere på at skabe en god stemning. Et fællesskab barnet kan være med i, hvor der er plads til at sanse og plads til leg.
