Forældrerollen handler om mere end "risikostyring"

Forældrerollen handler om mere end "risikostyring"

Føler du, at dit barn konstant er udsat for risici, er du ikke alene. Der er nemlig en generel tendens til, at forældre er mere fokuserede på at minimere risici for barnet end at give det nogle sunde værdier. Læs med her

Forskere, medier, daginstitutioner og vores omgangskreds har tit travlt med at anbefale, hvordan vi skal opdrage vores børn, hvad de skal spise og i hvilke mængder, hvor meget vi skal læse for dem hver dag og meget, meget mere. Gør vi det ikke “rigtigt”, er konsekvenserne, ifølge eksperterne, at vores børn risikerer at udvikle alt fra usunde madvaner til dårlige fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet.

Vi kan med andre ord dermed få en opfattelse af, at vores børn er udsat for en nærmest konstant risiko for at få en dårlig start på livet, som rækker langt ind i voksenlivet.

Det kan godt give forældre følelsen af, at vi svigter vores børn, hvis vi ikke konstant er opmærksomme på at eliminere enhver risiko.

»Det ændrer totalt forældrenes rolle, som kommer til at handle om at fjerne risici for vores børn. Det er ren risikostyring,« forklarer Sara Alfort, som er skribent og foredragsholder hos Zetland. Igennem flere år har hun skrevet om de determinerende tendenser i forståelsen af forældrerollen, som den kommer til udtryk i samfundet, blandt forældre selv og blandt forskere.

I den forbindelse har Sara Alfort interviewet sociologer om den såkaldte forældredeterminisme og risikostyring som forældrenes opfattede vigtigste opgave.

Begge begreber bygger på en forståelse af, at forældres påvirkning har afgørende betydning for børns udvikling og fremtidsmuligheder. At der nærmest bliver sat lighedstegn mellem forældrenes indsats og barnets muligheder som voksen.

Men så simpelt hænger verden ikke sammen, mener kritikere af fænomenet forældredeterminisme.

Mange påvirkninger

Der er mange andre påvirkninger og forhold omkring dit barn, som er med til at forme det, og derfor kan vi ikke trække en lige linje fra, om barnet for eksempel fik lov til at klatre i træer til, om det klarer sig godt på arbejdsmarkedet som voksen. Verden er heldigvis mere kompliceret end som så, og forældrerollen handler om meget mere end risikostyring.

Så hvordan er vi nået hertil? Hvorfor har forældre et sådant fokus på risikostyring?

Ifølge Sara Alfort ligger en del af svaret i måden, videnskabelige studier præsenteres på og den måde, vi forældre bruger dem.

»Råd og anbefalinger bliver lavet med blik for den laveste fællesnævner, og jeg tror, vi har svært ved at forstå “sandsynligheder” og “øget risiko”,« forklarer Sara Alfort.

Ofte, når et videnskabeligt studie viser en øget risiko, er risikoen stadig minimal.

»Øget risici handler måske om, at den øges fra 0,0003% til 0,006%. Det er statistisk set interessant, men som forældre har vi en tendens til at glemme proportionerne, og vi fokuserer i stedet på, at der overhovedet ér en risiko,« siger Sara Alfort.

Dette kan til dels skyldes, at forældre ikke er særligt gode til at håndtere den usikkerhed, der følger med opgaven som forældre. Hver gang vi bliver i tvivl om noget, ryger vi lige til tasterne og spørger Google.

»Det er 100% naturligt og menneskeligt at være usikker i sin rolle som forældre, og den usikkerhed kan vi ikke fjerne med gode råd,« siger Sara Alfort.

Selv om det i mange henseender er fornuftigt at søge råd, når man er i tvivl, så er et barns udvikling så kompleks, at der ikke findes entydige svar eller enkle løsninger.

Det betyder, at vi leder efter klare svar på noget, som ikke har et klart svar. Det er her, eksperters holdninger og studier kommer ind i billedet, for det er ikke mindst vores behov for klare svar, der får os til at se en “øget risiko” som noget, der med sikkerhed “vil ske”. Det er nemlig noget nemmere at forholde sig til.

For at undgå proportionsforvrængning må vi i stedet lære at tøjle vores usikkerhed på en anden måde og tage ethvert klart svar og entydigt råd med et gran salt.

»Vi bliver nødt til at acceptere, at det er sindssygt svært at opdrage børn. Det er en kæmpe opgave, og følelsen af ikke at slå til er meget udbredt. At man ikke er den forælder, man gerne vil være. Det bliver nødt til at være ok at sige højt,« mener Sara Alfort.

Snak sammen og mærk efter

Hun opfordrer derfor til, at vi snakker mere åbent med hinanden om de udfordringer, vi har, i stedet for at tillægge videnskabelige studier og eksperters holdninger så stor betydning

»Det handler om, hvorhen vi retter vores fokus som forældre. Det handler om at løfte blikket fra det konkrete og snakke om værdier i stedet. Det handler ikke om, hvor mange minutter babyen ligger på maven, men eksempelvis om at arbejde hårdt for det, du tror på,« siger Sara Alfort.

I hendes optik giver det ikke mening at komme med helt konkrete råd om forældrerollen, og derfor er hun heller ikke klar med en 10-trins plan til dig.

»Det er jo en pointe her, at du selv skal på banen og ikke bare mærke efter inde i dig selv, men ud af hjemmet og snakke med andre om, hvad der er vigtigt at give videre til vores børn,« forklarer Sara Alfort.

Det kræver imidlertid, at vi tør snakke om den usikkerhed, vi alle føler fra tid til anden som forældre.