Sådan tager du presset af parforholdet

En helt ny verden. Sådan kan det godt føles, når vi får børn. Selv om det har taget ni måneders graviditet, er det en pludselig ændring i ens liv og hverdag, når man kommer hjem med sin lille nye baby efter fødslen.

Kæresteparret er blevet til et forældrepar, og det medfører et nyt perspektiv, nye rutiner og en masse nye opgaver i hjemmet. Lige meget hvor sød baby er, lægger disse nye omstændigheder pres på parforholdet.

Det fortæller Mette Bratlann, som er psykolog med egen praksis og har et særligt kendskab til situationen omkring graviditet, fødsel og tiden som nybagte forældre.

»På den ene side oplever mange par at blive enormt styrket i fællesskabet, når de får et barn. På den anden side bliver ens verden mere distanceret fra hinanden, fordi der er stor forskel på den rolle, man udfylder som mor og som far i den første tid.«

Mette Bratlann understreger, at hvert parforhold selvfølgelig er forskelligt, og vi her beskæftiger os med generaliseringer, der i sagens natur ikke nødvendigvis svarer til din konkrete situation.

Rollerne er forskellige

Kvinden træder ind i en ny verden og får et nyt perspektiv på hverdagen, allerede når hun står med en positiv graviditetstest. Manden, som ikke bærer barnet og ikke gennemgår fysiske eller hormonelle forandringer, oplever en gradvis tilpasning og udvikling frem mod et nyt perspektiv, der godt kan tage flere år.

Udfordringen for moderen i den første tid er, at hun ofte føler, at al valgfrihed er væk. Hun skal stå op og amme og pusle, og i det hele taget er døgnet styret af babyens behov. Sammenligner hun sin hverdag med mandens, kan det føles uretfærdigt.

»Kvinden kan godt opleve det som, at manden “bare” fortsætter, som før babyen kom til verden. Han går på arbejde og kan tage en øl med kollegerne, og det kan få kvinden til at føle sig ladt i stikken,« siger Mette Bratlann, som omvendt ser en risiko for, at manden kan føle sig udenfor.

»Manden kan se sin kvinde blive 100% opslugt af projekt baby, mens han selv står på sidelinjen, fordi der er opgaver, han ikke kan påtage sig. Moderen kender babyen og har de stærkeste meninger om, hvad der er bedst for den. Derfor føler mange mænd, at de kommer til kort, og at deres tilgang til babyen ikke er god nok,« forklarer Mette Bratlann.

Det pressede parforhold

Med de enorme ressourcer, der bliver lagt i projekt baby, er der ikke meget overskud tilovers for parforholdet, og det lægger pres på det. At være forældre sammen er en stor ting, og der er basis for at føle en nærmest endeløs fælles interesse for babyen som en forlængelse af parforholdet.

»Ud over at være meningsfuldt, er det mest af alt benhårdt arbejde at få et barn. I begyndelsen fylder tvivl og usikkerhed meget, og barnet sluger ens overskud,« siger psykologen.

Nogle af de forandringer, det kan medføre, er, at man ikke har overskud til hinanden, og at man bliver irritabel og mere kritisk indstillet over for hinanden. Når vi er pressede, har fået for lidt søvn og ikke har noget overskud, har vi nemlig tendens til først og fremmest at passe på os selv. Vi har svært ved at forstå og respektere andres behov, da vores egne fylder så meget.

Noget andet er, at de forventninger, man har til et parforhold, før man får børn, er ekstremt svære at leve op til med en baby i huset. Det er der ifølge psykologen mange, som ikke er forberedte på.

Hvordan måler i jeres parforhold?

Et kærestepar uden børn bruger tit romantiske middage, sex og lange, dybe samtaler som markører for, at det går godt med forholdet. Det er aktiviteter, som er vigtige i et parforhold, og som derfor giver god mening at bruge som markører.

Altså for et kærestepar uden børn. Når barnet kommer til verden, vender livet på hovedet og sluger alt, hvad der hedder overskud, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at måle parforholdet på samme måde.

»Hvis man bruger de samme markører, når man er blevet forældre, så kommer man hurtigt til at tænke “shit, det går ikke godt for os”, men det er ikke fair,« siger Mette Bratlann.

Der er nemlig nogle andre aktiviteter, der er vigtige for parforholdet, når man har en baby.

»Det er hverdagen, der er udfordringen, når man bliver forældre. Der er flere og flere opgaver, man skal løse som et team, og det er jo i høj grad dét, der udgør ens parforhold,« siger hun.

Det er nemt at negligere de opgaver, der ligger i at være forældre, men selv om det måske er anstrengende og kedeligt med alle de praktiske opgaver, er de stadig vigtige. Derfor skal man heller ikke tage for givet, at man lykkes med at udføre dem.

»Der skal ikke kigges meget på statistikkerne, før man ser, hvor meget det kan ødelægge, hvis man ikke kan få praktikken til at fungere som par,« påpeger Mette Bratlann.

Find nye markører for jeres parforhold

Det er ikke, fordi I skal glemme alt om kærestemiddage og dybe samtaler eller lægge sex på hylden, men disse ting er bare ikke længere de eneste eller de bedste markører for et godt parforhold, når I har fået børn.

Det er en god idé at tale sammen om, hvilke markører der giver mening for jer at måle parforholdet på. Herunder præsenterer vi psykolog Mette Bratlanns bud.

Klarer vi de daglige opgaver?

Når udfordringen ligger i hverdagen, bør I lægge mærke til, når hverdagen lykkes. Se hinanden i øjnene og sig “vi gjorde det”! Når I både har vasket tøj, købt bleer, læst højt og fået babyen til at sove, så giv hinanden en highfive, for der ligger faktisk en sejr i de almindelige gøremål.

Trives barnet?

Babyen er jeres fælles projekt, og barnets velbefindende er vigtigt for jeres forhold. Vær stolte af jer selv, når I kan mærke og se, at jeres baby trives. Forsøg at støtte hinanden og undgå at fordømme jer selv eller hinanden, hvis jeres barn kommer ud i perioder med dårlig trivsel. Det betyder ikke, at I er dårlige forældre, og man kan ikke vide alt og gøre alting rigtigt fra starten. I skal nok få det lært, og I gør jer selv en stor tjeneste ved at huske at rose jer selv og hinanden for alt det, I allerede har lært.

Giver vi plads til hinanden?

Det er sindssygt vigtigt at være large over for hinanden. I har forskellige opgaver, og I skal have respekt for hinandens bidrag og for, at I måske forvalter situationen forskelligt. Hvis moderen er på barsel, og manden kommer hjem fra arbejde, så har I begge haft en lang og trættende dag. Det må ikke blive en kamp om, hvem der har det hårdest.

Giv hinanden en pause fra pligterne. Send manden ud med kollegerne og moderen ud med veninderne, eller gå en morgentur med baby og lad din partner sove.

Giver vi de sidste 5% til hinanden?

Undgå at ryge ind i at passe på dig selv først. Det kan godt være, at du kun har 5% overskud tilbage, men giv dem til din partner. Ligesom modvilje avler modvilje, kan velvilje også avle velvilje.

Når din partner mærker, at du er træt og alligevel giver dine sidste 5%, så får din partner også lyst til selv at give noget mere. På den måde løfter I hinanden op, og det styrker jeres parforhold samtidig med, at I hver især får et større overskud.

Det skal selvfølgelig gå begge veje, men start med dig selv:

Spørg, hvordan dagen er gået, og hav respekt for, at din partner kan være træt og uoplagt. Giv din partner et kys og din opmærksomhed. Sæt dine egne behov til side og spørg i stedet, hvad din partner har brug for.

I sidste ende vil de nye markører og tiltag ikke kun gavne forholdet, men også bidrage til at du får passet på dig selv.

Husk: Det er midlertidigt

Når man står i baby, barnevogn og bleer til halsen, er det svært at se længere frem end til næste lur. Hvad, der ligger en dag fremme i tiden, er svært at forholde sig til, og en hel uge eller mere er fuldstændig uoverskueligt.

»Det er svært at huske, særligt hvis det er ens første barn, men situationen ændrer sig jo. På et tidspunkt kan man få rollingen passet, der bliver plads til kærestemiddage og dybe samtaler, og man kommer også til at sove længere igen,« siger Mette Bratlann.

Den søde, krævende, opløftende, svære, berigende, hårde babytid er trods alt midlertidig.

Vil du have flere gode råd til dig og din baby, eller har du gjort dig erfaringer som er værd at dele? Så følg med på vores Facebook