Workout

3 gode og effektive maveøvelser

3 gode og effektive maveøvelser

Mavetræning og coretræning hjælper med at stabilisere både de indre og ydre muskler omkring hele dit kropskorset. Gode og effektive maveøvelser giver dig derfor de bedste forudsætninger for at stabilisere hele din krop.

Kom godt i gang med maveøvelserne

Vores 3 maveøvelser kan du lave overalt. Du kan lave dem på stuegulvet, hos en veninde eller i et fitnesscenter. Maveøvelserne er effektive, uanset om du har trænet før, eller først lige er kommet i gang. Rigtig god fornøjelse med din mavetræning!

Få tips og tricks til at blive sommerklar

Planken

Planken er en simpel men effektiv maveøvelse, hvor du primært træner dine tværgående mavemuskler og core.

Læg dig på jorden, og hvil på albuer og tæer. Spænd i maven og ballerne, og løft kroppen, så du ligger stift som et bræt. Det er vigtigt, at du ikke strutter med numsen. Ét minut er typisk nok.

Air bike crunches

Air bike crunches er en god maveøvelse, som har fokus på de skrå mavemuskler. Du får også godt gang i pulsen.

Når du laver maveøvelsen, skal du tage den ene albue til modsatte knæ, mens du holder lænden godt i gulvet. Læg dig på ryggen med bøjede ben og hænderne på nakken. Før højre albue mod venstre knæ og derefter venstre albue mod højre knæ. Fortsæt, indtil du har brug for en pause.

Benløft og V-ups

Benløft, også kaldet V-ups, er en effektiv maveøvelse, som træner både de nedre og øvre maveøvelser.

Læg dig på ryggen med benene strakt op mod loftet. Sænk langsomt dine ben, mens du holder lænden i gulvet. Før benene tilbage mod loftet, inden dine fødder rammet gulvet. Spænd godt op i din mave og core.

Når du laver mavetræningen, kan du med fordel kombinere alle 3 maveøvelser. Bliv ved, indtil det syrer i dine mavemuskler – så ved du, du har trænet effektivt.

Gode råd og viden om træning

Vi guider dig med masser af information, tips, tricks og inspiration til, hvordan du kommer bedst i gang med at træne – og ikke mindst holder dig i gang. Du kan blandt andet lære om de mest effektive maveøvelser, rygøvelser eller blive klogere på udstrækning.

Det kan være, du har trænet i flere år. Måske er træning noget, du vil i gang med. Uanset om dit fokus er at komme i bedre form, tabe dig eller blive lidt stærkere, er det altid godt at vide, hvad du skal være opmærksom på, så du får det optimale ud af din træning.

Rigtig god fornøjelse med din træning!