Bliv klogere på din krops forudsætninger for at styrketræne, og få svaret på, hvorfor blandt andet træning af dit bækken er vigtigt.
Lad os være nørder for en stund - vores iPhone er fyldt med teknik som kan deles i tre, nemlig software, hardware og energi.
Altså software i form af styresystemer, apps, programmer. Hardware i form af skærm, komponenter m.m. og sidst en strømforsyning som kan lade batteriet op med energi.
Hvad så med kroppen, hvor er sammenhængen?
Jo, kroppen har software i form af hjerne og den forlænget rygmarv, hardware i form af alt andet nemlig muskler, knogler, organer m.m. Som jo blot er ”dødt væv” og kun virker fordi, hjernen holder det i gang.
Energien kommer fra vand, søvn og mad, altså vores 220volt.
Din hjerne får virus nøjagtigt som din iPhone gør.
I kroppen er der blot tale om dårlige vaner og forkerte måder at gøre ting på fordi, hjernen er begrænset af dårligt hardware, eksempelvis i form af indskrænket bevægelighed i vejrtrækning, led og muskler.
Eller fordi hjernen ikke har fået vedligeholdt eller opbygget de programmer, den skal bruge til at udføre forskellige bevægelser.
Eksempelvis kræver en squat, at hjernen aktiverer over 200 muskler i kroppen i en bestemt rækkefølge for, at det foregår nogenlunde optimalt. Så ”glemmer” hjernen blot at aktivere to eller seks muskler, har det en betydning for din præstation.
Så vi styrketræner og udfører øvelser som squat eller bænkpres så godt, vi kan, men vi har i princippet ikke altid styr på, hvad der sker inde i kroppen!
Dit bækken
Problem? Lad os tage udgangspunkt i, at du ikke kan stabilisere dit bækken, som er altafgørende for utallige bevægelser i kroppen, da alle store muskler udspringer fra bækken området, og herfra forplanter bevægelsen ud i kroppen.
Mangel på stabilitet vil derfor betyde:
- Præstationen nedsættes
- Risikoen for skader øges, da vi så begynder at falde ind i knæene, bukker i ryggen etc.
Det, musklerne oplever ved mangel på bækkenstabilitet, er lidt det samme ,som hvis du skulle udføre en squat på et underlag, som flytter sig.
Det vil være pænt svært at udføre en squat med x kilo på et usikkert underlag!
Manglende stabilitet forplanter sig og betyder, at ryggen bevæger sig, og at de muskler, som udspringer fra området, ikke kun skal forholde sig til at skabe en kraftfuld bevægelse.
De skal også forholde sig til, at deres fundament bevæger sig.
Og samtidig skal de stabilisere knæet, skulderen eller andre led, som så også bliver ustabilt.
På den måde ender vi ud i, at et ustabilt bækken er fundamentet for den mangel på kontrol, som sker videre ud i kroppen under træning og konkurrence.
Så vil du mindske risikoen for skader og øge din præstation i squat, er det ikke kun styrketræning, som skal til, men at du også træner dit software og hardware til at kunne stabilisere dit bækken optimalt.
Sådan træner du dit bækken
Et stabilt bækken opnås gennem træning af vejrtrækning, bugpres, mobilitet og stabilitet.
Først bør du fokusere på at optimere din vejrtrækning og bugpres i alle bevægelser, situationer etc. Næst bør du fokusere på, at din mobilitet bliver normal, så du ikke skal kompensere for en indskrænkning.
Og så bør du fokusere på stabilitet - ”lære at styre din krop”.
At ligge i planken er blot en styrkeøvelse for din krops kerne (core). Stabilitet er at lære at ligge i planken og styre planken.
Så ligger du i planken uden, at der er kvalitet i din kropspositur, så er du blot i gang med at træne styrke og vedligeholde dårlige software vaner.
Men har du fokus på at ligge med kvalitet, er du i gang med at opgradere dit styresystem i hjernen - du er ved at lære at styre din krop.
Læs mere på Vorespuls.dk