Bygotto med palmekål og andebryst
45 min

Bygotto med palmekål og andebryst

Palmekål er en dejlig kålsort som vinder mere og mere frem. Den vokser på en stok og ligner lidt - en palme. Smagen er a la grønkål, men mildere og med et strejf af bøgeblade.
Bedømmelse (1 vurderinger)

Min bedømmelse:

Bygotto med palmekål og andebryst

Palmekål er en dejlig kålsort som vinder mere og mere frem. Den vokser på en stok og ligner lidt - en palme. Smagen er a la grønkål, men mildere og med et strejf af bøgeblade.

Hovedret

Antal portioner
  • 1 andebryst (ca. 300 g)
  • ¾ tsk havsalt
  • friskkværnet peber

Bygotto

  • 1 tsk rapsolie
  • 320 g perlebyg (ca. 4 dl)
  • 3 grofthakkede zittauerløg (ca. 250 g)
  • 6 dl vand
  • 1½ tsk groft salt
  • 150 g friske palmekålsblade eller grønkål
  • 1½ spsk fintrevet frisk ingefær
  • 175 g Karolines Køkken® Pasta- & gratineringsost 30%
  • 2 æbler i tynde både, fx gråsten (ca. 250 g)

Pynt

  • fintstrimlet palmekål

Fremgangsmåde:

Fjern eventuelle rester af fjer og tag skindet af andebrystet. Skær skindet i ca. ½ cm strimler. Rist dem i en pande ved kraftig varme i ca. 3 min. og derefter ved jævn varme til de er sprøde. Læg "andeflæskesværene" på et stykke køkkenrulle og drys dem med ¼ tsk af saltet. Varm andefedtet i panden op. Brun andebrystet ca. 1 min. på hver side. Steg derefter kødet ved svag varme i ca. 12 min. - vend af og til. Tag andebryststykket af panden og lad det hvile tildækket i ca. 10 min. Skær kødet i meget tynde skiver og drys det med salt, peber og flæskesvær - lige inden serveringen.

Bygotto

Lad imens olien blive varm i en tykbundet gryde ved kraftig varme. Svits bygperler og løg i ca. ½ min. Tilsæt vand og salt og kog byggen ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Skyl kålbladene godt og fjern midterribberne. Skær palmekålen i fine strimler og kom dem i bygottoen. Kog i yderligere ca. 5 min. Vend ingefær og halvdelen af osten i og kom bygottoen i en varm skål. Pynt med æblebåde og drys med resten af osten og palmekål.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 10220 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 44,1 g
  • Protein: 23 %
  • Kulhydrat: 47 %
  • Fedt: 30 %
Print